Brev

Vil væk

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Du spørger, hvad du skal gøre. Jeg foreslår, at du holder fast i, at du har tanker om og drømme for, hvad der skal ske for dig i dit liv.

Jeg foreslår, at du holder fast i din tanke om, at det engang vil blive godt og på citatet “One Day you will be at the place you always wanted to be.”

Jeg tænker, at når du skriver ind til os er det fordi, du har nogle kræfter i dig, som gerne vil opnå, at al ting med hensyn til venner og skole og din familie bliver bedre end det er nu. Det er super sejt. De kræfter, håber jeg, at du kan se og jeg håber, du kan bruge dem til at få det godt igen.

Jeg foreslår, at du holder ud, at det er vildt hårdt lige nu og at du tager imod al den hjælp, du kan få. En depression er noget, som du man skal have hjælp til. Når du får den nødvendige hjælp, må du tro på, sygdommen går over igen.

Det er ikke meningen, at vi skal klare alting selv. Det er okay at tage imod den hjælp, som andre gerne vil give os.

Din mor siger til dig, at du bryder loven, når du ikke kommer i skole og at der så kommer en underretning, hvor kommunen skal undersøge din familie. Man kan ikke rigtig sige, at du bryder loven, hvis du har det så dårligt, at du ikke er i stand til at være i skolen.

Det er sandt, at der er nogle regler for, at børn skal have undervisning. Det handler om, at der er undervisningspligt i Danmark, men man kan undervises på flere måder.

Det er sandt, at skolen skal sende en underretning, når et barn ikke kommer i skole igennem lang tid. Det handler også om, at de har pligt til at reagere, hvis et barn ikke trives.

Jeg gætter på, at din mor siger det fordi hun ikke véd, hvordan hun ellers kan få dig til at gå i skole.

Jeg vil fortælle dig, at de regler er lavet for at passe på børn og for at sikre, at børn har det godt og får den hjælp, de har brug for.

Du har ret til at fortælle om, hvordan du har det. Du har ret til at ønske dig, hvordan du gerne vil have det.

Kommunen har pligt til at lytte til dig og pligt til at finde ud af sammen med dig og dine forældre, hvordan du kan få den hjælp, der er god for dig. Det er der nemlig også nogle regler om.

Jeg vil gerne opnå, at du tænker om kommunen som en mulighed for at få den hjælp, du har brug for.

Du fortæller, at du har en depression – og at du har haft den i cirka 8 måneder. Måske får du noget behandling? Måske medicin? Måske nogle samtaler? Dét håber jeg, du får.

Når man har en depression, er al ting svært. Sådan har jeg fået det fortalt. Man véd måske godt inden i sit hoved, hvordan man vil gøre – men kroppen følger bare ikke med og tingene kan bare blive alt for uoverskuelige. Og ja, man kan også få det sådan, at selvmord virker som en rigtig løsning.

Det kan man ikke selv gøre for. Det er en sygdom, man skal have hjælp til at få behandlet.

Jeg foreslår, at du og dine forældre taler med skolen om, hvordan skolen kan hjælpe dig med at komme tilbage til din klasse og dine kammerater, mens du har en depression og får behandling og hjælp.

Skolen har pligt til at undersøge, hvordan de kan lave undervisningen for dig, mens du har en depression. Det er der nogle regler om.

Din lærer kan gøre noget. Måske er der en skolepsykolog, som også kan gøre noget. Enten for dig direkte eller for læreren og for din klasse, så de bedre kan tage imod dig.

Måske skal du have én, der hjælper dig med at komme ind på skolen og ind i klassen den første tid.

Måske skal du ikke være der så mange timer, som du plejer.

Måske er der nogle fag, som du rigtigt godt kan lide. Så kan du måske starte med at komme til de timer på skolen.

Måske er det en god idé, hvis dine kammerater får at vide, at du har en depression. Måske hjælper det dem til at forstå dig og måske kan de hjælpe dig med at komme tilbage til klassen igen, når de ved, hvad det hele drejer sig om. Måske er det en særligt god idé, hvis dine gamle veninder får at vide, hvad det drejer sig om. Måske vil de gerne have hjælp til at finde ud af, hvordan I kan være venner igen, når du er klar til det.

Som du nok kan høre, så mener jeg ikke, at du skal bo alene i København, Los Angeles eller noget andet sted lige nu. Det skal du måske, når du bliver voksen og kan klare dig selv. Jeg gætter på, at du har nogle gode minder fra netop København eller Los Angeles. Så kan jeg godt forstå, du ønsker dig netop disse byer.

Du spørger, om det er normalt, at man ikke gider bo hjemme og have, at ens forældre skal bestemme over en hver dag. Ja, sådan er der bestemt mange andre unge på din alder, der tænker. Måske tænker de sådan nogle gange. Måske tænker de sådan mange gange. Det handler om, at du er i puberteten, hvor du er i gang med at finde ud af hvem, du er – og hvor du er i gang med at løsrive dig fra dine forældre og gøre dig forskellig fra dem. Det er proces, der tager nogle år.

I samme periode, frem til du fylder 18 år, har dine forældre ansvaret for dig. De skal passe på dig på en måde, som passer til din alder og passer til, hvad du kan tage ansvar for selv.

Jeg gætter på, at depressionen lige nu forstyrrer både din pubertet og dine forældres muligheder for at passe på dig på en måde, som passer til din alder. Derfor håber jeg for dig, at du får den hjælp, der dur for dig.

Jeg håber faktisk også, at dine forældre får hjælp til at finde ud af, hvordan de bedst kan bakke dig op og hjælpe dig, mens depressionen forstyrrer al ting i dit liv.

Dine forældre kan måske gå gode idéer til, hvordan de kan hjælpe dig ved at tale med skolepsykologen på din skole. Måske også ved at tale med lægen eller psykologen eller andre dér, hvor du får din behandling.

Dine forældre kan også ringe til os på Forældretelefonen og få idéer til, hvad de kan gøre på 3555 5557.

Du er altid velkommen til at ringe eller smse til os på Børnetelefonen på 116 111.

Hvis du har mod på det, kan du også få inspiration på Psykiatrifondens hjemmeside. Her har det forslag til øvelser og ting, man kan gøre for at få det bedre. Du kan læse mere her: https://www.psykiatrifonden.dk/det-mentale-motionscenter/depression.aspx

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Du kan overveje at vise mit svar til dine forældre. Måske kan det give jer mulighed for at tale sammen på en ny måde og se nye muligheder. Dét ønsker jeg for dig.

Kærlig hilsen fra Børnetelefonen

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat