ved ikke mere…
hej…
jeg har skrevet 1 gang herind men synes ikke rigtig det hjalp… jeg håber i vil forstå lidt bedre den her gang.
altså jeg havde det rigtig hårdt for lidt tid siden… men så fik jeg det lidt bedre og jeg smilte mere. nu er det hele gået ned igen. min far er alkoholiker og det er virklig svært at leve med. når vi kommer op til ham (mine forældre er skilt) så håber vi at han ikke er fuld, og den frygt har vi hele tiden.
jeg kan ikke rigtig tale med min mor om det fordi hun bliver bare ked, og det kan jeg ikke li’. jeg er ved at få en spiseforstyrrelse, fordi jeg gerne vil ha’ selvtillid.
og jeg vil rigtig gerne tabe mig… men min mor siger jeg ikke skal tabe mig mere, og at jeg er sådan som jeg skal være. men jeg kan ikke se at jeg er normal. jeg kan kun se at jeg er rigtig tyk, og har meget fedt.
og jeg græder hver eneste gang jeg ser på min krop i spejlet. jeg spiser ikke morgenmad eller middagsmad, men når jeg kommer hjem tager jeg en bolle, og noget at drikke, og så aftensmad. der føler jeg mig virkelig tyk, og så er der en stemme inde i mig der siger at imorgen spiser jeg bare mindre, og det gør jeg så.
jeg har kvalme hele tiden og det er ubehageligt men jeg vil gerne være tynd. og jeg føler mig virklig alene. jeg er ikke sammen med nogen efter skole mere fordi jeg ikke magter det, og fordi ingen spørger. jeg føler jeg bare er en der er der, og jeg ikke betyder noget.
jeg har en rigtig god veninde som jeg har mødt over nettet, og vi skriver sammen om sådan noget. men det er ikke det samme og det hjælper ikke andet end at hun lytter. men jeg ved ikke mere.. jeg har prøvet at få mig til at kaste op, men det kunne jeg ikke. jeg har overvejet at tage en masse piller, og så bare la’ mig lide og dø.
jeg er deprimeret næsten hele tiden. der er nogle på min årgang som hader mig og synes jeg er irriterende.. men de kender mig ikke, og de problemer jeg går rundt med. og det gør mig ked af det. jeg kradser i mig selv og skærer i mig, og piner mig selv. jeg græder næsten hver dag. jeg er bare så ked af det…
og jeg er rigtig genert og har virklig ikke lyst til at tale med min lærer eller nogen voksen om det. kun en som virklig kan hjælpe mig, og ikke en nabo eller sådan.. men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til min mor. fordi hun har allerede problemer nok med økonomien, og jeg vil ikke presse hende. men jeg har bare virklig brug for en expert, og som virklig kan hjælpe mig videre i det her.
jeg vil gerne væk fra min hverdag fordi jeg ikke kan klare det her særlig meget længere…
håber i vil hjælpe. – mig
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
