Brev

ved ikke mere…

hej…
jeg har skrevet 1 gang herind men synes ikke rigtig det hjalp… jeg håber i vil forstå lidt bedre den her gang.

altså jeg havde det rigtig hårdt for lidt tid siden… men så fik jeg det lidt bedre og jeg smilte mere. nu er det hele gået ned igen. min far er alkoholiker og det er virklig svært at leve med. når vi kommer op til ham (mine forældre er skilt) så håber vi at han ikke er fuld, og den frygt har vi hele tiden.

jeg kan ikke rigtig tale med min mor om det fordi hun bliver bare ked, og det kan jeg ikke li’. jeg er ved at få en spiseforstyrrelse, fordi jeg gerne vil ha’ selvtillid.

og jeg vil rigtig gerne tabe mig… men min mor siger jeg ikke skal tabe mig mere, og at jeg er sådan som jeg skal være. men jeg kan ikke se at jeg er normal. jeg kan kun se at jeg er rigtig tyk, og har meget fedt.

og jeg græder hver eneste gang jeg ser på min krop i spejlet. jeg spiser ikke morgenmad eller middagsmad, men når jeg kommer hjem tager jeg en bolle, og noget at drikke, og så aftensmad. der føler jeg mig virkelig tyk, og så er der en stemme inde i mig der siger at imorgen spiser jeg bare mindre, og det gør jeg så.

jeg har kvalme hele tiden og det er ubehageligt men jeg vil gerne være tynd. og jeg føler mig virklig alene. jeg er ikke sammen med nogen efter skole mere fordi jeg ikke magter det, og fordi ingen spørger. jeg føler jeg bare er en der er der, og jeg ikke betyder noget.

jeg har en rigtig god veninde som jeg har mødt over nettet, og vi skriver sammen om sådan noget. men det er ikke det samme og det hjælper ikke andet end at hun lytter. men jeg ved ikke mere.. jeg har prøvet at få mig til at kaste op, men det kunne jeg ikke. jeg har overvejet at tage en masse piller, og så bare la’ mig lide og dø.

jeg er deprimeret næsten hele tiden. der er nogle på min årgang som hader mig og synes jeg er irriterende.. men de kender mig ikke, og de problemer jeg går rundt med. og det gør mig ked af det. jeg kradser i mig selv og skærer i mig, og piner mig selv. jeg græder næsten hver dag. jeg er bare så ked af det…

og jeg er rigtig genert og har virklig ikke lyst til at tale med min lærer eller nogen voksen om det. kun en som virklig kan hjælpe mig, og ikke en nabo eller sådan.. men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til min mor. fordi hun har allerede problemer nok med økonomien, og jeg vil ikke presse hende. men jeg har bare virklig brug for en expert, og som virklig kan hjælpe mig videre i det her.

jeg vil gerne væk fra min hverdag fordi jeg ikke kan klare det her særlig meget længere…
håber i vil hjælpe. – mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du.

Det lyder som om, du har en masse ting, der gør det hele uoverskueligt. Jeg kan godt forstå, at du bliver rigtig ked af det og jeg synes, det er rigtig godt, du skriver til BørneBrevkassen igen. Du er rigtig god til at forklare, hvordan din situation ser ud, og jeg håber, at du denne gang kan få noget ud af mit svar. Du nævner flere ting i dit brev, og jeg vil forsøge at svare på dem alle…

Jeg tænker, at de mange ting påvirker dig, dit humør og din selvtillid.

Det er svært at have en far, der er alkoholiker… Du skriver "vi", når du fortæller, at du frygter, at han er fuld, når I kommer – er det mon fordi, du har en søster eller en bror? Hvis det er sådan det hænger sammen, tænker jeg, om du mon har snakket med din søster eller bror om det? Og om, hvem I kan bede om hjælp… Der findes et sted, der hedder De Drikker Derhjemme. De har en anonym telefonrådgivning, som kan kontaktes på: 33 17 20 10 fra mandag til onsdag mellem kl. 12-18 og torsdag mellem kl. 12-21.

Du kan også sende en SMS med telefonnummer til Alkoholkonsulenterne på tlf. 26 15 45 80 eller tlf. 26 15 44 61, så ringer de op.

På den anonyme telefonrådgivning kan du/I få hjælp til at dele de tanker og bekymringer du/I har, fordi din/jeres far drikker. Du kan også få rådgivning og inspiration til, hvad du/I kan gøre og få vejledning til at søge (mere) hjælp.

Jeg forstår godt, at du synes, det er svært at skulle gå til din mor, fordi du er opmærksom på, at hun har det svært med økonomien. Når det er sagt, så får jeg lyst til at spørge dig, hvad du tror, din mor ville sige til dig, hvis du fortalte hende, at du har det rigtig skidt og græder hver dag? Måske vil din mor gerne vide, at du er ked af det, så hun kan hjælpe dig og trøste dig..?

Du lyder som en pige, der er meget kærlig og omsorgsfuld over for din familie, og det er en rigtig god kvalitet. Samtidig tænker jeg, at du er ung og måske har brug for nogle voksne, der kan passe på dig, så du ikke skal spekulere så meget.

Du skriver, at du ikke har overskud til at have veninder med hjem for tiden… Tror du, de kan mærke, at du er trist og derfor ikke ved, hvad de skal sige til dig? Måske er det også derfor, de ikke vil spørge, om I skal lave noget sammen efter skole… Hvad tænker du? Du er sårbar lige nu, og jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når nogle fra årgangen har en mening om dig uden at kende dig. Jeg ville gerne sige, at du skal være ligeglad med dem, men det er nemmere sagt end gjort…
Det er til gengæld dejligt, at du har en veninde på nettet, som du kan snakke med og som vil lytte, men jeg kan også forstå på dig, at det ikke er nok, og at du har brug for at få "rigtig" hjælp…

Hvad tænker du om at gå til din læge? Eller skolens psykolog og/eller sundhedsplejerske? Du kan eventuelt starte med at vise hende/ham det brev, du har skrevet hertil. Så er det måske nemmere for dig at snakke med hende/ham, fordi hun/han kan stille dig spørgsmål til det, du har skrevet… De er alle eksperter og kan hjælpe dig med at snakke om, at du har svært ved at spise og at du så gerne vil tabe dig… Samtidig vil du måske finde mod til at fortælle dem om, at du kradser og skærer i dig selv… Du vil også kunne tale med dem om, at din far er alkoholiker, og måske kan I diskutere, om det er en god idé at snakke med din mor om, hvordan du har det.

Hvis du hellere vil tale med en rådgiver i telefon, chatte eller maile med én, så findes LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade). De giver støtte, rådgivning og information og kan kontaktes mandag til torsdag mellem kl. 18 og 20 (dog ikke på helligdage) på tlf.: 70 10 18 18. Mails sendes kan du sende til dem via LMS hjemmesider på:

http://www.spiseforstyrrelser.dk/ og http://www.selvskade.dk 

Jeg kan ikke lade være med at spørge lidt til, om du kan huske, hvad der gjorde, at du i en periode smilede mere…? Er der nogle ting, du godt kan lide at lave, som gør det nemmere at smile? Måske er der nogle særlige personer, som du kan lide at være sammen med, eller også synes du måske, at det er rart at gå en lang tur – måske endda med en veninde? Har du tænkt på selv at spørge en fra klassen, om hun har lyst til at gå en tur efter skole en dag? Det vil måske være en mulighed for at få tankerne lidt væk fra de svære ting…

Jeg håber, du på en eller anden måde kan bruge mit svar, så du kan få det bedre… Selvom jeg har fortalt om steder, hvor du kan ringe eller skrive til, vil jeg også lige nævne, at du selvfølgelig altid er velkommen til at skrive til BørneChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111. Begge steder har den voksne mulighed for at spørge lidt mere ind til det, du fortæller og på den måde hjælpe dig frem til, hvad der er det bedste for dig.

Mange hilsner, BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat