Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret.
Kære pige på 13 år
Hvor er jeg glad for, at du vælge at skrive til os, og fortælle os om hvad der går dig på.
Jeg kan læse på dit brev, at du ikke føler du har det helt godt lige nu. Det jeg kan læse ud fra dit brev er, at du ikke har det godt i den vennegruppe, som du er i nu.
Når jeg læser det, giver det mig et tydeligt billede af, at du er glad for, at have venner. Har jeg mon forstået det rigtigt?
Det føles ikke godt for dig, når der opstår konflikter – og det forstår jeg godt. Sådan tror jeg faktisk vi alle sammen kan have det.
Du beskriver, hvordan du rådner op i din seng. Det giver mig et billede af, at der er opstået en så stor konflikt, at du måske ikke ser dem så meget for tiden. Måske jeg har ret i det?
Du har ikke mulighed for at svare mig her, men jeg får bare sådan lyst til at fortælle dig, at jeg godt forstår, at det er svært at være i. Endda så svært, at du får tanker om meningen med livet.
Venskaber er vigtige. I venner finder vi støtte og kærlighed, men også pauser når livet somme tider bliver svært.
For livet er svært i perioder. Det går op og ned. Går man alene med det hele, kan det nemt blive uoverskueligt. Og får man støtte, bliver det nemmere at få det godt igen.
Jeg ved ikke om det er muligt at løse jeres konflikt. Du skriver, at de ikke er glade for dig. Jeg bliver nysgerrig på, hvorfor det mon kan være? Måske der er blevet sagt og gjort nogle ting, der har gjort dem sure?
Somme tider kommer man til at gøre eller sige noget, der gør andre kede af det eller vrede. Nogle gange står man ved det og føler ikke man behøver undskylde. Andre gange har man lyst til at undskylde, men noget holder én tilbage.
Jeg ved jo meget lidt om jeres konflikt, men måske der er mulighed for, at du kan tale med dem om, hvordan du har det? Jeg ved slet ikke om du har lyst til det eller overskud til. Men måske det faktisk ville være rart at få sagt?
Ofte kan man komme ret langt ved at turde at være ærlig og åben overfor sine venner.
Måske ikke dem alle sammen på en gang, men en af gangen. Måske er der én i gruppen, der er lidt lettere at tale med?
På vores hjemmeside har vi også et redskab, der måske kan give dig nogle gode idéer. Det finder du her.
Der er også den mulighed, at du stopper op og mærker efter helt ind i dig selv. Du kan spørge dig selv: Er disse mennesker egentlig gode for mig? Er det nogen som jeg gerne vil have i mit liv?
Hvis du ikke har det godt i den gruppe, du er i nu, kan det måske også give mening af opsøge andre fællesskaber?
Du virker som en rigtig stærk og omsorgsfuld pige. Derfor er det også vigtigt, at du har nogle gode venner, der passer til dig.
Det er heller ikke sådan, at man skal gå sammen med 4-5 venner. Hvis man har det rigtig godt med én veninde, så er det rigtig fint at være sammen bare jer 2. Måske du kan følge min tanke?
Tanker om at skade dig selv- Hvem kan man snakke med?
Når du fortæller mig, at du tænker på at skade dig selv, bliver jeg bekymret for dig.
Jeg får alligevel en følelse af, at du har disse tanker fordi din hjerne fortæller dig, at du ikke har det godt, og rigtig gerne vil have hjælp til at få det bedre. Og jeg synes, at du har været så stærk at skrive herind for at få gode råd.
Du skriver at du ikke føler, du kan fortælle din lærer om det, da du er bange for at din mor kommer til at føle, at hun ikke har passet godt nok på dig.
Når jeg læser det, får jeg en fornemmelse af, at du er rigtig glad for din mor, så du gerne vil beskytte hende fra at blive ked af det.
Jeg har sådan lyst til at fortælle dig, at det er rigtig godt, at du føler det er vigtigt, at du får snakket med en voksen. Det viser mig også, at du rigtig gerne vil hjælpes, du ved bare ikke helt, hvordan du får den bedste hjælp endnu.
Jeg får den tanke, om du har prøvet at overveje at snakke med din mor først om det med dine venner? Måske fortæl hende, hvor ked af det du er?
Jeg nævner det, fordi at hvis du selv fortæller hende om dine følelser og tanker, så kan du også helt selv få lov at forklare, at det ikke er hende, der har gjort noget forkert.
En anden ting som du skal vide er, at rigtig mange unge, der har selvmordstanker går med dem selv. De vil ikke gøre andre kede af det og derfor holder de det hemmeligt.
Uden at kende din mor, får jeg lyst til at sige, at hun godt kan holde til det. Det skal hun. For hun er voksen og som din mor, er det hendes ansvar, at du bliver passet godt på.
Selvmordstanker er til gengæld livsfarlige. Derfor er det vigtigt, at hun ved, at du har dem.
Jeg tror på, at du vil være lige så god til at forklare det over for din mor, som du har været over for mig her i dit brev.
Men hvordan fortæller man bedst om dine følelser?
Jeg kan godt forstå, hvis du føler, det er lidt svært eller uoverskueligt at finde ud af, hvordan du bedst fortæller din mor de her ting. Du må meget gerne vise hende dit fine brev og mit svar, så hun læse, hvad du føler.
Det er også sådan, at BørneTelefonen har lavet en guide, som du kan bruge, hvis du synes, det er svært at sige højt. Den finder du her.
Du kan også ringe til os på vores telefon på nummer 116 111. Måske du har brug for lidt flere råd, det kan være du har brug for at øve dig i, hvordan du starter en samtale om det, du føler. Du kan være anonym, lige som du er her over for mig.
Til sidst vil jeg slutte mit brev af med at fortælle dig, at jeg synes, du kan være rigtig stolt af, at du har søgt hjælp. Det er en rigtig god ting at kunne. Jeg hepper på dig her fra brevkassen.
Kram fra
BørneTelefonen
