Sex, sexsualitet, kærester, mord og familie

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev, hvor er det bare flot, at du bliver ved med at skrive til os, selvom du ikke har haft held med at komme igennem på BørneTelefonen. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er bange og frustreret, for du står da virkelig i en meget presset situation…

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du skal have din kærestes problemer ud af dit liv, for de fylder så meget, at du ikke har overskud til at hjælpe dig selv…

Det at kende en, som er på randen af selvmord, og som måske endda truer med det, er bestemt ikke nogen nem opgave… Alle mennesker ville føle skyld i din situation, men du skal vide, at det aldrig vil være din skyld. Mennesker, som tager deres eget liv, har taget en selvstændig beslutning, og her er du ikke medskyldig… Men jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du får givet byrden videre, så det ikke er dit ansvar at bære rundt på, og sker der ham noget, så vil du nemmere kunne lægge skylden fra dig…

Kunne du prøve at tænke på hans netværk, hvem kender han, som han har tillid til…? Er der nogen omkring ham, som ville kunne hjælpe ham…? Hvis ikke, kunne du prøve at tale med hans forældre, hans klasselærer eller måske sundhedsplejersken på skolen… Du er nødt til at få den byrde væk fra dine skuldre, hvad enten du ønsker at være hans kæreste eller ej…

Kun du kender ham godt nok til at vide, om du vil kunne snakke med ham om det her… Måske er det en idé at snakke med ham om at få hjælp…

Den anden del af dit brev handler om DIG… Det er rigtig vigtigt, at du ikke kommer helt derud, hvor du står med det reb, som du skriver om… Du skriver også, at du faktisk har forsøgt selvmord tre gange… Jeg tænker, det er vigtigt, at du får råbt op og sagt, at der er noget galt…

Den første mulighed er, at du tager en snak med din klasselærer om din trivsel i klassen. Alle børn har ret til at have en tryg og god skolegang – også dig. Det er lærernes ansvar at gøre noget ved det, hvis der foregår mobning på skolen.

Den anden mulighed er at betro dig til en voksen tæt på dig, som f.eks. en god venindes mor, en sød nabo eller måske din moster eller mormor… Fortæl dem hvordan du har det, og lad dem hjælpe dig videre, så du kan få glæde og smil ind i dit liv… Det fortjener alle – også dig.

Hvis du gerne vil snakke lidt mere om de ting, du har skrevet i brevet, håber jeg du vil forsøge dig på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19. Her er der også mulighed for rådgivning via sms - det er også på nummeret 116 111.

De bedste ønsker fra BørneBrevkassen