Brev

Sex, sexsualitet, kærester, mord og familie

Kære “hjælper”

Jeg er en pige på 13 år, som føler dig lidt utilpas. Jeg har altid gået en meget stor bue udenom om ALT der kunne lede ind på emnet, sex og den slags. Men nu har jeg været sammen med min kæreste i lidt over 3 måneder, og han føler sig lidt, hvad skal man kalde det?, sorget over at jeg ikke ville ind på det emne. Jeg har sagt det ikke er noget han skal tage personligt, men det gør han, jeg kan se det på ham!

Inden vi blev kærester har han været få millimeter fra at stikke en kniv i halsen på sig selv, og jeg har i et stykke tid været ved at miste mine følelser for ham, så nu går jeg og er bange for at han begår selvmord hvis jeg slår op med ham. Han fortalte mig for en måned siden, at havde jeg ikke været kærester med ham havde han 2 dage inden begået selvmord.

Så jeg har en stor frygt for at slå op. Jeg kan ikke bære at gå med tanken! Jeg kan ikke snakke med nogen om det, og jeg og mine søskende og halvsøskende er ikke så glade for min mor, så det er heller ikke rart at komme hjem, i frygt for at hun af en eller anden grund er i dårligt humør.

Jeg bliver mobbet i skolen af mange grunde. Jeg går nu i syvende og er blevet mobbet siden dag 1! Lige for tiden er der en flok som køre på mig på grund af at jeg kan lide 3 drenge fra niende.

Jeg er bange for jeg har stået med reb i hånden foran en trappe og været tæt på selvmord. Jeg har faktisk prøvet 3 forskellige metoder, men ingen ved det. Hvorfor kan jeg ikke bare være ligesom andre? Hvad er der galt med mig?

Jeg har i LANG tid prøvet at få fat på jeres telefon og børnechat, men ingenting virker! Please ik’ overse min mail!
 
Fra den Bange, Frustrede, Utelpasse og mobbedde pige

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev, hvor er det bare flot, at du bliver ved med at skrive til os, selvom du ikke har haft held med at komme igennem på BørneTelefonen. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er bange og frustreret, for du står da virkelig i en meget presset situation…

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du skal have din kærestes problemer ud af dit liv, for de fylder så meget, at du ikke har overskud til at hjælpe dig selv…

Det at kende en, som er på randen af selvmord, og som måske endda truer med det, er bestemt ikke nogen nem opgave… Alle mennesker ville føle skyld i din situation, men du skal vide, at det aldrig vil være din skyld. Mennesker, som tager deres eget liv, har taget en selvstændig beslutning, og her er du ikke medskyldig… Men jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du får givet byrden videre, så det ikke er dit ansvar at bære rundt på, og sker der ham noget, så vil du nemmere kunne lægge skylden fra dig…

Kunne du prøve at tænke på hans netværk, hvem kender han, som han har tillid til…? Er der nogen omkring ham, som ville kunne hjælpe ham…? Hvis ikke, kunne du prøve at tale med hans forældre, hans klasselærer eller måske sundhedsplejersken på skolen… Du er nødt til at få den byrde væk fra dine skuldre, hvad enten du ønsker at være hans kæreste eller ej…

Kun du kender ham godt nok til at vide, om du vil kunne snakke med ham om det her… Måske er det en idé at snakke med ham om at få hjælp…

Den anden del af dit brev handler om DIG… Det er rigtig vigtigt, at du ikke kommer helt derud, hvor du står med det reb, som du skriver om… Du skriver også, at du faktisk har forsøgt selvmord tre gange… Jeg tænker, det er vigtigt, at du får råbt op og sagt, at der er noget galt…

Den første mulighed er, at du tager en snak med din klasselærer om din trivsel i klassen. Alle børn har ret til at have en tryg og god skolegang – også dig. Det er lærernes ansvar at gøre noget ved det, hvis der foregår mobning på skolen.

Den anden mulighed er at betro dig til en voksen tæt på dig, som f.eks. en god venindes mor, en sød nabo eller måske din moster eller mormor… Fortæl dem hvordan du har det, og lad dem hjælpe dig videre, så du kan få glæde og smil ind i dit liv… Det fortjener alle – også dig.

Hvis du gerne vil snakke lidt mere om de ting, du har skrevet i brevet, håber jeg du vil forsøge dig på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19. Her er der også mulighed for rådgivning via sms - det er også på nummeret 116 111.

De bedste ønsker fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat