Brev

Selvmordstanker

Hej brevkassen.

Her for omkring 2 uger siden var jeg tæt på…. selvmord. Jeg haved taget et tykt stof og kvælt mig selv med det, jeg har kun fortalt det til min kusine og min bff. Jeg har haft selvmordstanker i lang tid nu og ved at være tæt på kanten til at ikke at holde det ud længere.
Jeg tror jeg har depression men jeg ved det ikke.
Jeg er bange for at tage i skole, jeg begynder ret tit at græde for mig selv dagen før skole.
Dem fra min klasse ser ned på mig, jeg har det med at nedgøre mig selv hele tiden. Jeg får aldrig komplimenter eller ros fra min familie eller nogen jeg kender offenligt (jeg har et par venner over nettet, som jeg elsker og fortæller alt undtagen det med selvmord) Mine forældre og min bror prøver at ændre mig til at være en ‘normal pige’ selvom jeg elsker min personlighed på en måde. De går hele tiden og siger til mig at jeg ikke skal tænke på hvad andre mennesker siger om mig, men de vil alligevel have mig til at ændre mig? Jeg har et tempreraments problem men det er kun derhjemme. Når jeg er i skole ‘smiler’ jeg hele tiden (det er et falsk smil) så hver gang jeg griner af noget der slet ikke var særlig sjovt men kun var sådan der en lille kommentar så siger de til mig fx “det er altså ikke så sjovt” eller “hvad griner du af” eller så nedstirrer de mig. Jeg har overvejet at skifte skole men jeg er bange for at det samme sker der.
Det med selvmord er sket et par gange, og jeg vil virkelig gerne snakke med en pshyklog om det men jeg tør ikke at sige det til mine forældre….
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre!
Hvis i bare kunne komme med et råd til det der med selvmordtanker ville jeg blive så taknemlig!
Jeg er ikke sådan der en person der siger alt til sine forældre, eller som har et godt forhold til dem. Jeg snakker sjældent til dem så jeg tror ikke at jeg ville turer at tale med dem om det.

Hilsen.
14 årige pige.

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Det lyder ikke som om, at du har det særlig godt og det vil jeg meget gerne hjælpe dig med at få.

Først og fremmest er det ikke i orden, at du bliver ”set ned på” – hverken af dine klassekammerater eller af nogen andre. For du har helt ret – du skal stå ved den unikke person, som du er. Og folk omkring dig skal acceptere dig præcis, som du er.

Det må være enormt hårdt at have den følelse af at andre ”ser ned på en”. Det er faktisk din lærers pligt at sikre sig, at der ikke foregår nogle former for drillerier eller mobning på skolen. Kan du måske snakke med din lærer om, hvordan du har det på skolen? Så kan din lærer nemlig hjælpe dig med at fortælle dine klassekammerater, at du rent faktisk bliver rigtig ked af det hver gang? Måske ved de andre fra klassen ikke hvor ondt, det kan gøre, eksempelvis at blive ”nedstirret”.

Du skriver, at du har overvejet at snakke med en psykolog, og det tænker jeg, ville være en rigtig god ide.
Men først og fremmest, tænker jeg faktisk, at du skal snakke med din egen læge. For hvis du har en depression, skal der nogle gange medicin til og det er også din læge som kan hjælpe dig med, at finde en psykolog til dig. Jeg forstår godt, hvis du synes, at det er grænseoverskridende at skulle tage til din læge helt alene.

Og jeg forstår også, at det kan være svært at fortælle dine forældre om, hvordan du har det – især også hvis du ikke føler dig så tæt med dine forældre. Men du har ret til voksne omkring dig, som passer på dig og hjælper dig. Måske du kender en god lærer på skolen, en venindes mor, en moster eller en anden fra din familie, som kan hjælpe dig med at tale med dine forældre eller med at komme til lægen?

Det kan også være en mulighed, at du anonymt kontakter eksempelvis Headspace eller Psykiatrifonden, hvor du kan få fortalt en voksen om, hvordan du har det og få nogle gode råd med dig – eksempelvis i forhold til selvmordstanker. Du finder deres kontaktoplysninger på deres hjemmesider, som du kan klikke på her: https://bornetelefonen.dk/henvisninger/headspace/ og http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx.

Det er virkelig så vigtigt, at du får snakket med en voksen, som du er tryg ved. For du skal ikke gå rundt og have selvmordstanker. Livet er værd at leve og det kan du også komme til at synes, hvis du får den rette hjælp nu.

Du ønskes alt det bedste fra BørneTelefonen

Skole og angst

Social angst og skole

Flere breve om Selvmordstanker

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Læs mere her

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Selvmordstanker

Børnetelefonen

Skole og angst

Social angst og skole

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Giftlinjen

Headspace

Trin for trin Byg et brev

Ring

SMS

Ring