Kære snart 13-årige dreng
Tak for dit brev. Du sætter så fint ord på, hvordan det er at være dig:
Udadtil kører det godt for dig, med venner og høj statu. Men du føler ingen rigtig glæde ved dette. Dine tanker om død og katastrofer fylder det hele. Og nu føler du, at selvmord må være den eneste udvej.
Jeg forstår godt, dine tanker og fortvivlelse. Du skal have hjælp hurtigst muligt, så du kan komme ud af følelsen af, at skulle klare alle dine svære tanker og følelser selv. For det kan man nemlig ikke klare i ensomhed. Du bærer en enorm byrde rundt, og det lyder som om du gør det helt alene. Er det rigtig opfattet?
Kan du forestille dig, at dine forældre kunne hjælpe dig? De er jo de nærmeste til, at snakke med dig, og trøste dig. Hvis ikke du tror, at din far eller mor vil være gode at fortælle det til, så kunne du overveje om du kender en voksen du har tillid til? Måske fra din familie eller din skole? Du kan også opsøge din familielæge eller en sundhedsplejerske. Du kan også altid ringe til os. Vi vil rigtig gerne tale med dig, og hjælpe dig.
Det vigtige er, at du snarest får en snak med nogen om, hvor svært du har det. På længere sigt tror jeg, at du også kan have gavn af, at få hjælp fra en psykolog. En psykolog kan hjælpe dig med, at håndtere og måske lære at ”slukke” dine angstfyldte tanker.
Du skal vide, at det er normalt, at børn/unge på din alder begynder at have bange tanker om ting der kan ske. Det er slet ikke naivt, synes jeg. Tværtimod – det viser, at du har en god fantasi, og måske også følger meget med i nyheder og politik.
Måske skal du også i en periode, prøve at lave nogle ting, som beroliger dig. Er der måske nogle aktiviteter som du kan mærke giver dig mere ro i hovedet? Gå en tur? Lyt til din yndlingsmusik? Prøv at holde dig til nære venner, som du kan være mere dig selv overfor.
Uanset hvad: Det er for hårdt at have tanker som dine alene, hele tiden, uden at dele dem med nogen og få støtte. Så: Skynd dig at få talt med nogen.
Kærligste hilsner og mange tanker fra BørneTelefonen
