Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord er den eneste udvej tænker jeg

Hej BB.

Jeg er en dreng på snart 13

jeg er utroligt bange for mange ting som fx. røveri når jeg sover, at verden går under, at Danmark bliver invaderet og jeg kommer til at blive taget til fange af krigen.

Jeg ved godt jeg er naiv. Men det er virkelig hårdt
Jeg græder næsten altid inde i mig selv og jeg er kun en skal af mig selv

Jeg ved at mange fra min klasse og sådan syntes at jeg er en “fed person” og er den populære i klassen og ved godt det lyder pralende undskyld for det… Men jeg er slet ikke som nogen tror jeg er
Jeg er den her dreng som ikke har lyst til andet end at hoppe ud foran et tog eller hænge mig selv. Jeg kan ikke tage mere..

Kh. Drengen som græder sig selv i søvn

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære snart 13-årige dreng

Tak for dit brev. Du sætter så fint ord på, hvordan det er at være dig:
Udadtil kører det godt for dig, med venner og høj statu. Men du føler ingen rigtig glæde ved dette. Dine tanker om død og katastrofer fylder det hele. Og nu føler du, at selvmord må være den eneste udvej.

Jeg forstår godt, dine tanker og fortvivlelse. Du skal have hjælp hurtigst muligt, så du kan komme ud af følelsen af, at skulle klare alle dine svære tanker og følelser selv. For det kan man nemlig ikke klare i ensomhed. Du bærer en enorm byrde rundt, og det lyder som om du gør det helt alene. Er det rigtig opfattet?

Kan du forestille dig, at dine forældre kunne hjælpe dig? De er jo de nærmeste til, at snakke med dig, og trøste dig. Hvis ikke du tror, at din far eller mor vil være gode at fortælle det til, så kunne du overveje om du kender en voksen du har tillid til? Måske fra din familie eller din skole? Du kan også opsøge din familielæge eller en sundhedsplejerske. Du kan også altid ringe til os. Vi vil rigtig gerne tale med dig, og hjælpe dig.

Det vigtige er, at du snarest får en snak med nogen om, hvor svært du har det. På længere sigt tror jeg, at du også kan have gavn af, at få hjælp fra en psykolog. En psykolog kan hjælpe dig med, at håndtere og måske lære at ”slukke” dine angstfyldte tanker.

Du skal vide, at det er normalt, at børn/unge på din alder begynder at have bange tanker om ting der kan ske. Det er slet ikke naivt, synes jeg. Tværtimod – det viser, at du har en god fantasi, og måske også følger meget med i nyheder og politik.

Måske skal du også i en periode, prøve at lave nogle ting, som beroliger dig. Er der måske nogle aktiviteter som du kan mærke giver dig mere ro i hovedet? Gå en tur? Lyt til din yndlingsmusik? Prøv at holde dig til nære venner, som du kan være mere dig selv overfor.

Uanset hvad: Det er for hårdt at have tanker som dine alene, hele tiden, uden at dele dem med nogen og få støtte. Så: Skynd dig at få talt med nogen.

Kærligste hilsner og mange tanker fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat