Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvmord

Hej.
Jeg er en pige på 12 år, og jeg hader mig selv! Alt ved mig selv faktisk. Jeg er overvægtig, og det har jeg et stort problem med! Det er 5 kilo det drejer sig om, men har egentlig bare lyst til at tabe mig 20 kilo! Jeg går til sundheds plejeske 1 gang om måneden. Jeg syntes ikke at det hjælper, og jeg har skåret i mig selv før.

Nu overvejer jeg igen selvmord, ikke pga mobning, men pga forelskelse og overvægt. Jeg føler at alle bare hader mig, selvom folk siger at jeg er en super glad, sjov og sød pige.

Mine venner siger også at jeg er tyndt, men det ved jeg jo godt at jeg ikke er. Jeg overvejer selvmord igen, og tænker, at det jo ikke kommer til at gøre så ondt igen, og at jeg jo dør lidt tid efter. Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, er så utilfreds med mig selv…

Hilsen Mig.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige Mange tak for dit brev. Sikke svært det må være for dig for tiden. At gå med selvmordstanker må være svært og belastende. Du skriver, at du før har overvejet selvmord pga. mobning, og nu overvejer det pga. forelskelse og overvægt. Du fortæller, du går til sundhedsplejerske en gang om måneden og desværre ikke synes, det hjælper dig. Hvad taler I mon om – dig og sundhedsplejersken? Overvægt? Kroppens udvikling/udseende? Selvskadende adfærd? Selvværd? Selvtillid? Forelskelse? Selvmord? Grunden til at jeg nævner disse ting er, at jeg ved, at det kan være svære ting at tale om og emner der kan såre og gøre ondt at lukke op for. Hvis I ikke taler om alle disse ting, tænker jeg, at du måske kan spørge sundhedsplejersken, om I kan tale om de emner – da jeg tror, at det alt sammen er noget, som kunne være godt for dig at få talt om. Hvis du ikke kan sige det til hende – kan du måske vise hende en kopi af dit brev og mit svar, når du ser hende igen..? Hvis I har talt om det hele, og du føler, at I ikke kan komme videre, tænker jeg, at du sammen med sundhedsplejersken kan overveje, om det kunne være en ide for dig at tale med en psykolog. Sundhedsplejersken kan hjælpe dig med at komme i kontakt med en psykolog fra kommunen. Du er også velkommen til at skrive ind på UngeChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder anonyme voksne klar til at tale med dig om det, der er svært. Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat