Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selmord

Hej… Brevkassen

Her de sidste uger har jeg ikke rigtig vidst hvad jeg har, skulle gøre af mig selv. Mine tanker, alt bliver bare værre. Jeg er 15 år, går i 9 klasse på friskole og har nogle få rigtig søde opbakkede venner. Så det er ikke der problemet ligger. Selvom de godtnok ikke ved alt det jeg skriver nu….

Jeg har de sidste 7 år cirka gået rundt og bygget en facade op som efterhånden er ved at krakelere helt. Jeg er blevet mobbet gennem flere år indtil jeg skiftede skole i 7 klasse, så det var der jeg begyndte at bygge min facade op. Jeg forsøgte at spille ligeglad og bare ignorere det, men ordene ramte mig jo stadigvæk, jeg skjulte det bare for mobberne.

Og så flyttede jeg skole. På den nu skole blev jeg ikke mobbet… måske drillet en smule, men det var ikke så alvorligt. Og jeg havde det egentlig fint nok med at være en person i hjørnet som ingen ligger mærke til. Men det er ikke det der er det store problem…. For det har jeg lært at tackle nu

Problemet ligger nok mere i min familie… eller skulle jeg kalde det beslægtede… ”blodet gør jer til beslægtede, kærlighed gør jeg til familie” Jeg føler jeg bliver psykisk nedbrudt….  jeg bor sammen med min mor, min papfar og min paplillebror på 7 år. Jeg får stort set af vide hver dag hvor dum og ubetænksom og uklog jeg er, selv af min lillebror! Og jeg får af vide at hvis bare jeg havde en lille smule af hans intelligens ville det være meget bedre. Han havde som 4årig en IQ på 122. hvilket er ret meget…

Og det er også virkelig svært når jeg er så glemsom som jeg er (folk kan have sagt noget til mig og 5 minutter efter kan jeg ikke huske det, nogen gange kan jeg ikke huske hvad jeg har spist dagen før og hvad jeg lavede. Og det er så slemt af jeg også har glemt det meste af min barndom…. Nogen gange for jeg små flashback med oplevelser, som at jeg skulle gå i skole som 6 årig og jeg var så bange for mørke og nogle andre ting som jeg ikke kan huske)

og det går også meget ud og lektierne, jeg glemmer stort set alt hvad jeg har for og de ting lærene har sagt i timerne (hvilket ikke er særlig heldigt når vi har 9 klasse afgangsprøve til foråret) men det vil sige at når jeg glemmer at gøre noget, som f.eks at tømme opvaskemaskine eller hente æg. Så bliver de meget meget sure. Som i nærmste eksploderende…

jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Men jeg har ikke lyst til og leve mere, jeg har mistet lysten til livet. Jeg føler ikke jeg har noget og leve for! Jeg føler bare livet er gået i stå og jeg ikke har noget og se frem til. Jeg ved ikke hvad jeg skal glæde mig til i morgen, eller om to dage eller om en uge. Jeg føler mig helt tom. Ingen livsglæde.. Jeg har flere gange ligge og grædt for mig selv, og har tænkt over flere metoder til at ende det, og har faktisk også forsøgt…. Jeg begyndte at tage piller, men stoppede så mig selv……

Det eneste der holder mig i live er faktisk tanken om hvordan alle andre ville reagere. Ville mine venner blive berørte af det, eller er de i virkelighede bare ligeglade og ville komme over det hurtigt? Jeg kan ikke sige det til mine forældre, det kan jeg ikke få mig til lige gyldigt hvad.

Kom med råd! Jeg føler ingen lyst til og leve, og vil helst bare væk.. Jeg er også ved at eksplodere af alle de tanker og drømme jeg har… jeg drømmer om død og mord…. Helved, ild…. , det er så svært at forklare… Jeg kalder det ”Mit indre brændende helved” Jeg kan drømme om at jeg brænder op indfra og at jeg skriger….. jeg ser mig selv som en demon der er ved at udvikle sig til et monster, jeg har drømme hvor jeg advare folk om af spærre mig inde fordi ellers vil jeg bare skader alle og mig selv….

Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal forklare det…. Men mit sind/tanker er et brændene helved!.. Alt føles bare så håbløst og jeg ser ingen grund til at eksistere…

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

 

Tak for dit gode velformulerede brev herind til BørneBrevkassen, jeg er glad for, du skriver hertil og deler dine tanker og følelser med os. Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at jeg blev meget imponeret over, hvor poetisk du kunne beskrive dine indre dæmoner. Jeg tænker, du måske er en følsom og drømmende personlighed, det er meget positive egenskaber at besidde men kan gøre, at du måske af og til oplever at være lidt i en anden verden, er det måske noget du kan genkende?

 

Jeg er glad for at læse, at du har det bedre på den skole, du går på nu. Du har ret i, at prøverne rykker nærmere for jer i niende klasse. Jeg tænker i den anledning på, om der er en af dine lærer, du kunne tale med om hvordan du oplever din skolegang. Med den alder du har nu, kan der være rigtigt mange ting at forholde sig til. Selv om det kan være midt i en undervisningstime, kan der måske gå tanker igennem hovedet på dig om eksempelvis, hvad de andre tænker, siger og mener. Kender du måske til sådanne situationer hvor du mister koncentrationen uden at det var med vilje, men måske derved glemmer nogle af de informationer der er givet i timen?

Det kan være du har en god lærer, som du kunne tale med om dine bekymringer for de kommende prøver og hvordan de vil gå, kunne det være en mulighed for dig.

Når du beskriver hvordan du har det derhjemme, kan jeg godt forstå at du bliver ked af det. Jeg tænker slet ikke det er okay, at du skal føle at du konstant bliver irettesat af alle de andre i din familie. Du beskriver hvordan de ikke taler pænt til dig, og hvordan de bliver sure over det, når du glemmer noget. Kunne du måske tage en helt anden drejning og være den der har tænkt på de gode idéer derhjemme. Var det en mulighed for dig, at fortælle dem, at du snart har prøver og derfor har brug for der er overblik over din tid, da du også skal bruge tid på dine lektier?

Måske kunne du lave en oversigt over pligter derhjemme, sådan at tingene er skrevet ned hverdag, var det en idé med noget i retning af et skoleskema, bare for tingene derhjemme. På den måde skulle du ikke bruge energi på at huske alt det du skal gøre derhjemme, det kan også være du selv har nogle andre idéer?

Jeg tænker på, om du kan tale med din mor om hvordan du har det. Måske kunne du opfordre hende til at fortælle sjove, underlige eller morsomme ting fra din barndom, var det en måde at komme i tanke om dine tidligere år.

 

Kunne du måske foreslå en hyggeaften hvor I skulle se familiefotos, det kan være I har nogle albums med billeder, eller måske kan I sammen finde andre måder at tale om din tidlige barndom. Hvis du har bedsteforældre, har du måske tale med dem om ting de kan huske fra du var lille, det er nogle gange at de har mere tid til at tale om minder, hvad tænker du om den idé?

 

Måske tænker du det kunne være en hjælp for dig, at tale med en af rådgiverne inde ved Børns Vilkår. Du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 helt anonymt, eller måske kan du kontakte Børns Vilkår via chatten, som du finder på Børns Vilkårs hjemmeside.

 

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat