Jeg vil gerne have hjælp igen

Kære pige på 13 år

Når jeg læser dit brev, rammes jeg af din store styrke. Jeg ser dine styrke på flere områder:

For det første beskriver du meget klart og med stort overblik, hvordan du har det. Du kender dig selv ret godt, lyder det til. Og du ved, hvilken hjælp, der er vigtigt for dig at få. Det er en kæmpe styrke.

For det andet mærker jeg en stor taknemmelighed hos dig over at have fået så god hjælp, sidst du var syg. Det er en styrke at kunne tage imod hjælp og vise taknemmelighed for den.

For det tredje mærker du stor omsorg for dine forældre. Og du ved, at denne omsorg har den “bivirkning”, at du ikke vil gøre dem kede af det. Du ser sammenhængen til, at du derfor ikke var ærlig overfor din far om, at du gerne vil have hjælp fra den samme igen. Det er også en styrke at kunne se, sådanne sammenhænge.

Og for det fjerde beder du om hjælpe her på BørneTelefonen for at finde ud af, hvad du nu skal gøre. At bede om hjælp er en styrke.

Jeg synes derfor, at du udviser stor styrke.

Når jeg læser dit brev, får jeg også lidt fornemmelsen af, at du faktisk ikke rigtig har brug for min hjælp. Du ved godt, hvad du skal gøre. Du mangler nok bare et lille puf?

Det puf vil jeg gerne give dig.

For, alt i dit brev viser, at du gerne vil have hjælp igen. Du skriver det i overskriften. Og du forklarer så fint, at du mærker, at du har brug for det.

Du ved derfor godt, hvad der er det rigtige at gøre. Nemlig at sige til din far og mor, at du gerne have hjælp nu og af den samme som sidst. 

Du har helt ret i, at dine forældre kan blive kede af det. De bliver nok kede af, at du har det svært. Men, som du nok også ved, så ville de blive endnu mere kede af, hvis du ikke får hjælp.

Derfor kan du også se det på den her måde: Hvad ville de helst have, at du gjorde? Lod som ingenting og fik det værre? Eller, bad om hjælp og fik det bedre?

Det lyder til, at du har nogle meget omsorgsfulde forældre. Der mest af alt bare vil have, at du har det godt. Hvis det betyder, at du skal have hjælp – så tror jeg, at de vil støtte dig og hjælpe dig.

Jeg forstår godt, at det kan være svært at bede om hjælp, hvis man ved, at andre bekymrer sig om en. Så selvom jeg skriver, at du nok bare skal have et lille puf – så ved jeg godt, at det kan føles som et stor puf lige når man skal tage skridtet og sige højt, hvordan man har det.

Derfor kan du tænker over, hvordan du bedst får det sagt. Er det ved at skrive et breve til dem? Eller ved at tale med dem? Er det ved at vise dit svar og mit brev – du kan eventuel lægge det på køkkenbordet.

Fordi du kan mærke, at du har fået det værre, så tænk over, om du ikke snart skal tale med dem. Nogle gange kan det være en hjælp at lave en helt klar aftale med sig selv om, hvornår man siger det. Måske vil det allerede være i dag, når du læser mit svar?

Jeg håber, at du føler dig støtte af mit svar og mit puf i retningen af at sige det til dine forældre. Jeg sender dig mange tanker og håber, at du vil bruge dine mange fine styrker til at få snakket med dem. Så du snart kan få det godt igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen