Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg vil gerne have hjælp igen

Hej

Jeg er en pige på 13, som har haft nogen svære problemer

Jeg har skrevet til jer før, og jeg fik et super godt svar, det hjalp virkelig meget<3

For ca. et halvt år siden så jeg skygger
Jeg prøver at beskrive dem
Det er lidt lige som mennesker bare helt hvide eller sorte, man kan ikke se deres ansigter, nogen har meget lange hænder. Mit hjerte begynder at banke hurtigere når jeg ser dem, jeg ved ikke om de vil mig noget, jeg når altid at se dem og kigge på dem når de kommer, men så forsvinder de bare, og kommer på et andet tidspunkt på dagen eller om natten.

Jeg tænkte at det nok var meget normalt i min alder, men det udviklede sig til dårlige tanker, selvmord og hvad der ville ske, hvis jeg nu døde, eller gjorde et eller andet mod mig selv eller andre.

Jeg sagde det til min mor og far, da jeg synes at det fyldte for meget, fordi nu var andre fra min familie også begyndt at ligge mærke til det, så jeg blev jo nød til det. Jeg sagde det til min far, og han ringede til min mor med det samme, vi fik en tid på børne-psykiatrien, eller hvad den nu hedder. Jeg fik en mega sød person at tale med, om alle mine problemer, men det var bare ikke nok, så vi fik tider til andre steder, hvor jeg kunne få hjælp, og det hjalp så, og jeg har faktisk fået det godt igen, jeg har søvnproblemer, så jeg kan ligge i timer hvor jeg bare tænker på alt hvad jeg har lavet og gjort, men det var som om de også bare forsvandt da jeg fik det godt igen:)

Men så ca. et halvt år efter, (altså nu)
begynder jeg at se skygger igen og det er de helt samme som jeg startede med at få, jeg “trækker” mig også fra mine venner, jeg føler mig ikke god nok til dem, jeg er nok også lidt bange for hvad de vil tænke om mig, hvis jeg sagde hvad jeg tænker på. Jeg kan ikke sove så meget som jeg har gjort før, min appetit er der ikke så meget af, kun sent på aften og om natten. Jeg trækker mig også fra skolen, det giver bare ikke nogen meningen på en måde, både fordi jeg er ordblind så føler mig ikke god nok hos nogen.

Jeg skrev til min far at jeg gerne ville have en tid til en jeg kunne tale med, han sprugte om jeg ville have den samme som sidste gang, men jeg er lidt bange for at komme der over, så jeg sagde bare at vi skulle vente, fordi jeg synes ikke min mor skal have det at vide igen, hun blev meget ked af det sidste gang, og jeg vil ikke gøre hende ked af det, fordi jeg har problemer.

Så nu vil jeg bare gerne have hjælp igen, fordi jeg er så bange for at selvmords tankerne ville komme igen, og at det ville blive det samme som før. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sige det til min mor og far igen, fordi jeg ikke vil gøre dem kede af det.

Tak på forhånd
Og tak for (forståelsen)
Mvh. Pige på 13

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Når jeg læser dit brev, rammes jeg af din store styrke. Jeg ser dine styrke på flere områder:

For det første beskriver du meget klart og med stort overblik, hvordan du har det. Du kender dig selv ret godt, lyder det til. Og du ved, hvilken hjælp, der er vigtigt for dig at få. Det er en kæmpe styrke.

For det andet mærker jeg en stor taknemmelighed hos dig over at have fået så god hjælp, sidst du var syg. Det er en styrke at kunne tage imod hjælp og vise taknemmelighed for den.

For det tredje mærker du stor omsorg for dine forældre. Og du ved, at denne omsorg har den “bivirkning”, at du ikke vil gøre dem kede af det. Du ser sammenhængen til, at du derfor ikke var ærlig overfor din far om, at du gerne vil have hjælp fra den samme igen. Det er også en styrke at kunne se, sådanne sammenhænge.

Og for det fjerde beder du om hjælpe her på BørneTelefonen for at finde ud af, hvad du nu skal gøre. At bede om hjælp er en styrke.

Jeg synes derfor, at du udviser stor styrke.

Når jeg læser dit brev, får jeg også lidt fornemmelsen af, at du faktisk ikke rigtig har brug for min hjælp. Du ved godt, hvad du skal gøre. Du mangler nok bare et lille puf?

Det puf vil jeg gerne give dig.

For, alt i dit brev viser, at du gerne vil have hjælp igen. Du skriver det i overskriften. Og du forklarer så fint, at du mærker, at du har brug for det.

Du ved derfor godt, hvad der er det rigtige at gøre. Nemlig at sige til din far og mor, at du gerne have hjælp nu og af den samme som sidst. 

Du har helt ret i, at dine forældre kan blive kede af det. De bliver nok kede af, at du har det svært. Men, som du nok også ved, så ville de blive endnu mere kede af, hvis du ikke får hjælp.

Derfor kan du også se det på den her måde: Hvad ville de helst have, at du gjorde? Lod som ingenting og fik det værre? Eller, bad om hjælp og fik det bedre?

Det lyder til, at du har nogle meget omsorgsfulde forældre. Der mest af alt bare vil have, at du har det godt. Hvis det betyder, at du skal have hjælp – så tror jeg, at de vil støtte dig og hjælpe dig.

Jeg forstår godt, at det kan være svært at bede om hjælp, hvis man ved, at andre bekymrer sig om en. Så selvom jeg skriver, at du nok bare skal have et lille puf – så ved jeg godt, at det kan føles som et stor puf lige når man skal tage skridtet og sige højt, hvordan man har det.

Derfor kan du tænker over, hvordan du bedst får det sagt. Er det ved at skrive et breve til dem? Eller ved at tale med dem? Er det ved at vise dit svar og mit brev – du kan eventuel lægge det på køkkenbordet.

Fordi du kan mærke, at du har fået det værre, så tænk over, om du ikke snart skal tale med dem. Nogle gange kan det være en hjælp at lave en helt klar aftale med sig selv om, hvornår man siger det. Måske vil det allerede være i dag, når du læser mit svar?

Jeg håber, at du føler dig støtte af mit svar og mit puf i retningen af at sige det til dine forældre. Jeg sender dig mange tanker og håber, at du vil bruge dine mange fine styrker til at få snakket med dem. Så du snart kan få det godt igen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat