Kære snart 13-årige pige
Hvor er du bare super sej at have det store mod, som jeg kan forestille mig, det må have krævet at skrive herind. Der er nemlig andre unge, der ligesom dig også har selvmordstanker og skader sig selv, der går rundt helt alene med deres tanker og følelser. Ved at skrive herind er du stille og roligt startet med at sætte ord på og beskrive for andre, hvordan du har det. Det er et rigtig vigtigt første skridt. Og det er noget, du kan bruge, når du skal bede de voksne omkring dig om hjælp. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer til, hvordan du kan gøre det.
Jeg har snakket med andre børn og unge, der ligesom dig går rundt med en følelse af, at andre går og hvisker om dem. Og det er slet ikke nogen rar følelse. Nogle gange er det noget, man bare føler uden at de andre hvisker om en. Og nogle gange hvisker andre. Men det behøver ikke altid handle om noget dårligt. Ved dig kan det måske handle om, at de andre godt kan se, at du har det svært? Og måske ved de bare ikke, hvordan de kan hjælpe dig?
Men uanset hvad grunden er, synes jeg ikke, du skal gå alene rundt med følelsen af, at de andre hvisker om dig. Måske kunne du snakke med en af dine lærere om det? På den måde kan han eller hun bedre forstå, hvis du bliver ked af det eller sur, når du er på skolen. Du skal også vide, det er lærernes ansvar at sikre alle i skolen trives, så hvis dem du beskriver er børn fra klassen/skolen, så skal lærerne sørge for det stopper, så du kan føle dig tryg.
Det er vigtigt, at du fortæller de voksne omkring dig, at du går rundt med selvmordstanker. På den måde kan de voksne hjælpe og støtte dig på de dage, det måske er ekstra svært. Dine forældre kan måske hjælpe dig ved at sørge for, at der er nogle, du kan snakke med om dine tanker. Og da du er i skolen mange timer hver dag, er det også en rigtig god idé, at en af dine lærere ved, at du nogle gange kan have det svært.
Du skriver også i dit brev, at du skader dig selv. Jeg har talt med andre, der også skader sig selv. Og de har fortalt mig, at de hver dag bruger mange kræfter på at skjule det for andre. De er bange for, hvordan de voksne vil reagere, hvis de finder ud af det. Har du også nogle gange tænkt sådan?
Jeg kan godt forstå det. Men jeg synes alligevel, du skal overveje at fortælle det – fx til dine forældre. Og hvis du er bange for, hvordan de skal reagere, er der en måde, du kan fortælle det til dem på, hvor du ikke sidder direkte overfor dem og skal sige det.
Du kunne måske skrive et brev og ligge til dem? I brevet kunne du fortælle de samme ting, som du har skrevet her til brevkassen. Eller måske kunne du vise dine forældre dit brev til brevkassen – måske sammen med mit svar?
Et brev har flere fordele. Du behøver ikke skulle sidde og fortælle det direkte til dine forældre. Du kan lægge brevet, så dine forældre læser det, når de er alene. På den måde kan de sammen snakke om, hvordan de bedst kan hjælpe dig. Hvis dine forældre ønsker råd fra andre, har BørneTelefonen også en ForældreTelefon (35555557), hvor dine forældre er velkomne til at ringe og få gode råd.
En anden mulighed er, at du starter med at fortælle det til en af dine lærere – det kunne også være ved at skrive et brev. Og så kunne du bede ham eller hende om hjælp til at få sagt det til dine forældre?
Det er forståeligt du er bange, for hvad de voksne du vælger at tage fat i vil sige. Det kan godt være fx dine forældre bliver overraskede og kede af det som det første. Men jeg tror og håber de vil blive glade for du fortæller dem, hvordan du har det, for forældre vil gerne være der for deres børn og hjælpe og støtte dem, det tror jeg også dine forældre vil. Så giv dem lov til at hjælpe dig. Du har fortjent og brug for hjælp og skal ikke gå alene med de svære tanker og følelser.
Jeg håber, du har kunnet bruge mit svar – og at du måske har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer til, hvordan du kan få fortalt de voksne omkring dig om de ting, du lige nu går rundt med. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
