Kære dreng på 14 år
Mange tak for dit brev - det er godt at du har valgt at skrive, nu hvor du selv har prøvet rigtig mange ting for at få det bedre. Det at glemme hvad der er sket, er med stor sandsynlighed utænkeligt, da oplevelser og følelser lagres i hoved og krop - men du kan lære at leve med det, og bruge dine erfaringer senere hen i livet.
Når man oplever kærligheden, kan man samtidig også opdage nye sider af sig selv; at lade et andet menneske komme så tæt på, kan være helt fantastisk og samtidig sårbart. For når man vælger kærligheden er der samtidig også en risiko for at blive forladt igen. At komme tæt på en person betyder, at man er der både når det går godt, men også når det hele kan være svært.
Det at du stadig kan mærke følelser for din ekskæreste, når hun nusser med en anden er meget naturligt. I har været igennem meget sammen og I har lært hinanden godt at kende. Sådanne følelser forsvinder ikke sådan lige, bare fordi man ikke længere er kærester. Følelserne kan ændre sig over tid, og det kan også være, at du altid vil føle et eller andet specielt hver gang du ser på hende.
Selv om følelserne kan være stærke, kan der være tidspunkter i ens liv, hvor det bare ikke lige passer sammen. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du selv har nogle ting, som der skal arbejdes med. At føle sig deprimeret og tænke på selvmord kræver hjælp.
Selv om du har en god kontakt med din familie og din ven, som du snakker åbent med, så skal der professionel hjælp til at bearbejde sådanne tanker. At tage en test på nettet viser sjældent et realistisk billede af, om man for eksempel har en depression eller ej - det er kun efter flere samtaler med en psykolog eller en læge, at man kan fastsætte sådan en diagnose.
Derfor tænker jeg, at du skal have kontakt med nogle som kan hjælpe dig videre. Der er flere muligheder for dig; du kan kontakte din egen læge. Det vil være en god idé, at tage en af dine forældre med, så kan I sammen snakke om, hvad der kunne være en god løsning for dig.
Det er også muligt at snakke med AKT-læreren (adfærd, kontakt og trivsel), hvis der er sådan en på din skole - herigennem kan du også få kontakt til skolepsykologen. Det kan være en god vej at gå, da også din familie kan have brug for hjælp til at støtte dig igennem den næste tid.
På BørneTelefonens hjemmeside kan du læse mere om ”kærestesorger”: https://www.bornetelefonen.dk/k%C3%A6restesorger-5-gode-r%C3%A5d
Og så håber jeg, at du nu får brugt al dit mod til at få bedt om den hjælp, du behøver for at komme videre med et lysere syn på livet!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
