Kære 14-årige dreng
Jeg kan se på dit brev, at du ikke har det godt i denne periode. Når du er hos din far, bliver du depressed og ramt af selvmordstanker. Jeg bliver bekymret for dig, når jeg læser dit brev.
Det er klart, at det er svært at få en samtale i gang, når din mor ikke svarer dig. Du står på et meget ensomt sted lige nu. Jeg kan fornemme på dit brev, at du hverken føler dig set eller hørt.
Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at du kan bruge din initiativret til at blive hørt. Måske skal du være hos din far i kortere tid hver måned? Dine ønsker er afgørende for, hvordan samværet bliver tilrettelagt. Men det er afgørende, at de voksne ved, at du ikke trives hos din far. Du kan indkalde til et møde. Læse mere her: https://bornetelefonen.dk/skilsmisse/skilsmisse-rettigheder/
Jeg bliver nysgerrig på, om dine forældre mon ved, hvordan du har det? Jeg spørger fordi, at forældre ofte gerne vil vide, hvordan deres børn har det. Selvom det måske ikke altid kan føles sådan.
Men jeg kan godt se, at du virkeligt har prøvet at ‘få hul igennem’ til din mor, der ikke svarer.
Er der et tidspunkt i løbet af ugen, hvor du har en rolig stund med din mor eller far? Jeg spørger fordi, at jeg vil foreslå dig, at du snakker med dine forældre og fortæller dem, hvordan du har det. Ville du mon have mod på at prøve at trænge igennem til dem endnu en gang? Jeg forstår godt, at du er træt af at prøve. Men nogle gange skal man prøve mange gange, før det lykkes.
Hvis du synes, at det er svært at starte sådan en samtale op med din mor eller far, kan du også skrive et brev til dem. Jeg ved nemlig fra andre børn, at det kan være nemmere at få tingene sagt, hvis man har skrevet det ned i et brev. Kunne du mon have lyst til det? Du kan finde lidt inspiration til at skrive et brev her.
Jeg ved ikke, om du ved det, men der er rigtig mange børn og unge som på et tidspunkt har selvskadet og haft selvmordstanker. Jeg fortæller dig dette, da det kan være en lettelse at vide, at man ikke er den eneste. Og når man som du føler sig deprimeret og ikke har følelsen af at nogle vil hjælpe, kan man få tanken om, at det hele ville være bedre, hvis man ikke var her længere. Selvom det føles sådan, er det ikke sandt.
Derfor kan føles umuligt at få øje på en vej ud af problemerne. Det har man brug for andre menneskers hjælp til. Jeg har nogle ideer til dig:
- Kender du Børnenes Skilsmissetelefon? Det er et sted, du kan ringe til anonymt. De er gode at snakke med og har talt med rigtig mange børn om, at det kan være virkelig svært, når ens forældre bliver skilt. De kan have gode ideer til, hvad du kan gøre.
- Ring til din læge. Jeg vil foreslå dig at snakke med din læge omkring, hvordan du har det. Det er nemlig en rigtig god ide at snakke med en læge, når man har selvmordstanker og føler at alt er noget lort. Lægen ved nemlig, hvad der er den bedste løsning for dig, så du kan få det bedre. Nummeret står på dit gule sygesikringskort. Når du bestiller en tid, skal du med det samme sige, at du er ramt af selvmordstanker. Så undgår du lang ventetid. Du kan kontakte lægen selv og tale med lægen på egen hånd. Vær ikke bange for at fortælle lægen om dine problemer og dine tanker om selvmord. Han eller hun har med stor sandsynlighed før hjulpet unge som dig. Lægen har overblik over muligheder, der hvor du bor – og kan sætte dig i kontakt med folk, der kan hjælpe dig videre frem. Du kan møde op alene. Hvis du taler med lægen alene, så fortæl, hvis du er bekymret for dine forældres reaktion. Så kan lægen vælge ikke at fortælle dine forældre om jeres samtale. Hvis du har lyst, kan du også tage en ven med til samtalen hos lægen. Det bestemmer du selv.
- Lægen kan fx henvise dig til en psykolog. Psykologer snakker med rigtig mange børn og unge og ved en hel masse om svære tanker og følelser. De har en masse erfaring med at hjælpe mennesker med at få det bedre.
- Kontakt din lærer. Har du en lærer, du taler godt med? Du kan måske fortælle din lærer, at du har brug for et møde, hvor I taler om dine situation og dine tanker. Det gode ved denne mulighed er, at læreren sikkert kender lidt til dine forældre. Det kan være en stor hjælp, hvis læreren kender lidt til din familie på forhånd. Dine lærer kan sætte dig i forbindelse med andre personer, der kan hjælpe dig.
- Kan du bruge dit netværk? Ikke alle unge har jo forældre, der er gode at tale med i en svær situation. Så må du bruge andre voksne – måske længere ude i familien? En mormor? En faster? En anden voksen du kende… hvem kan du komme i tanke om?
Du er også altid velkommen til at ringe ind til os på 116111, hvis du har brug for at snakke videre med en rådgiver. Måske kan du fortælle dem lidt mere om, hvordan du har det. Så kan I sammen lægge en plan for, hvordan du får det bedre. Kunne du have mod på det?
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker og råd til noget. Jeg tror på, at du kan finde modet til at snakke med dine forældre, lægen eller andre voksne om, hvordan du har det. Jeg ønsker dig alt det bedste.
De kærligste hilsner
BørneTelefonen
