Brev

Giver snart op

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Nogen gange kan det være lidt svært at vide, hvorfor man svinger i humør og stemning. Når du nu har haft en fantastisk dag, så kan det også føles stærkere endnu, når du bliver ked af det ved sengetid. Det er ikke nemt at være i de udsving mellem glæde og blive ked af det. Men det er vigtigt, at du deler de ting med nogen omkring dig. Jeg gætter på, at dine veninder og klassekammerater også kender til at tænke over dagen og blive trist. Mon I får snakket om det med, at humøret kan svinge? Og ved du, at det faktisk er ret normalt og en af de ting, som følger med pubertetens store forandringer?

Tankerne om selvmord er især vigtige, at du får talt med en voksen om. Det kan være en voksen, som, du synes, er god at snakke med. Vil det være muligt at stå op og få en snak med en af dine forældre, når du bliver ked af det om aftenen? Der er mange børn, som tænker meget over tingene, og det der er sket i løbet af dagen.  Især ved sengetid, når der er ro på. Derfor kan det også være overvældende at ligge alene med tanker og følelser. Hvordan mon det vil være at få en af dine forældre ind på værelset og lige snakke dagen igennnem  - eller måske ved spisetid.

Nogen gange glemmer vi at spørge hinanden om, hvordan dagen er gået, eller hvordan man har det. Hvis det er noget, I også kommer til at glemme hjemme hos dig, så kunne det være en idé at foreslå det til dine forældre. Eller måske kan du fortælle om din dag, så de kan spørge ind til dig og din dag? 

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive ind til os på 116111. Måske har du brug for at få en snak om de ting, jeg har skrevet til dig?

Kærlige tanker fra

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat