Kære J
Jeg er glad for, at du skriver, for det lyder som om, det er lidt svært at være dig i øjeblikket… Det er bestemt ikke rart at føle sig uvigtig.
Det er min erfaring, at det er rigtig dejligt at have tre søskende, men det kan bestemt også være svært, hvis man føler sig stresset og måske gerne vil være lidt for sig selv eller snakke med sine forældre uden at blive forstyrret. Gad vide, om det er yngre eller ældre søskende, du har? Eller måske er du nummer to eller tre i ’flokken’? Har du mon prøvet at sige til dem, når du bliver stresset over dem? Eller har du sagt noget til dine forældre? For mig, og ud fra det du fortæller, lyder det som om, du har brug for hjælp til at få sagt fra derhjemme.
Du fortæller, at du siger nej til legeaftaler, fordi du føler dig upassende (eller mener du mon utilpas?)… Hvordan kan det være? Føler du dig anderledes end de andre, eller kan du måske bare ikke overskue at lege med nogen efter skole…? Måske kunne det være en idé at sige ja til en aftale en dag, hvor du kan snakke lidt med en veninde om, at du ikke er så glad for tiden. Måske kender hun også til dét at have nogle søskende, hun holder af, men som hun bliver smadder irriteret på en gang imellem. Har du en veninde, du stoler på og som du tror, du kan snakke med?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på din lærer A, som har spurgt, hvordan du har det… Hvad er det mon, der gør det svært for dig at få fortalt, at du er ked af det? Er du bange for, at han/hun ikke vil tage det alvorligt? Eller at det bliver fortalt videre til dine forældre? Hvis du for eksempel er bange for det, så får jeg lyst til at spørge dig, hvad du tror, der ville ske, hvis dine forældre fik at vide, at de har en datter, der er rigtig ked af det og som føler sig uvigtig?
Det kan også være, at det bare ikke er A, du gerne vil tale med, men en anden lærer, du er glad for. Hvis det er sådan det hænger sammen, kunne du måske spørge en af dine andre lærere, om han/hun har tid til at snakke med dig – eller spørge A næste gang, om hun/han vil hjælpe dig med at finde en anden voksen, du gerne vil snakke med… Hvad tænker du om det?
Til sidst vil jeg sige, at du skal huske på, at det er dig, der bestemmer, hvor meget du har lyst til at fortælle ad gangen. Nogle børn skal lære den voksne godt at kende og kunne mærke, at de stoler på personen, før de fortæller deres dybeste tanker. Hvis du får brug for at ’øve’ dig i at sige det højt, er du velkommen til at ringe til en af de søde rådgivere på BørneTelefonen på tlf. 116 111. Der kan du sige, at du bare har brug for at snakke lidt og blive lyttet til, og måske kan rådgiveren komme med nogle andre forslag til, hvad du kan gøre og hvem du kan snakke med, hvis du har brug for det.
Kærlig hilsen, BørneBrevkassen
