Kære dreng på 13 år
Tak for dit brev. Jeg synes, at det er så flot, at du valgte at skrive et brev om det der er sket. Det lyder til, at du er meget ked af det der skete mellem dig og din ven.
Jeg håber, at har snakket sammen på en god måde og har fået sagt undskyld til hinanden.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Det er i hver fald være godt, at du og din ven får snakket om, hvad der skete den dag, hvor I kom op at slås.
Det kan være en rigtig god idé at have en eller flere voksne med i snakken. Det kan være jeres forældre, eller en voksen, der kender jer begge - f.eks. en lærer, hvis I går på samme skole. Så I to drenge kan fortsætte med at være venner, og lave aftaler om hvad i kan gøre for ikke at slås så voldsomt igen, men får hjælp.
Du fortæller, at du ikke har nogen venner i klassen. Mon der er nogen som ved, at du føler, at du ikke har venner i klassen? Det kunne jo være en start at sige det til nogen, som kan hjælpe med, at der kommer venskaber i klassen.
Det kan også være en idé at kigge efter venner andre steder end i skolen. Så du får flere muligheder for at får venner. Mon du har venner i din fritid, måske venner fra noget du går til i fritiden?
Hvad interesserer de andre i klassen sig for? Er der en eller flere, som du gerne vil være ven med og kan du mon gå til det samme som dem i fritiden? Så I laver noget andet sammen udenfor skolen.
Det kan også være, at du kan spørge en lærer, om I kan tale om, hvordan I har det med hinanden i klassen.
Eller du kan bare snakke med læreren om, at du gerne vil have nogle flere venner på skolen. Måske har din lærer nogle ideer til, hvordan I får det bedre sammen i klassen. Det kan f.eks. være, at læreren kan hjælpe med at sætte jer sammen i grupper, hvor du arbejder sammen med nogen, som du kan få et venskab med. Eller måske kan din lærer hjælpe med, at der bliver holdt klassefest eller noget andet hyggeligt i klassen?
Du skriver, at du ikke må skifte skole eller klasse. Det lyder som om, at du har talt med dine forældre om det. Ved du, hvorfor du ikke må skifte skole? Ved dine forældre, at du savner venner på skolen?
Måske er det nemmere at fortælle dine forældre i et brev eller en sms. Så de ved hvorfor du gerne vil skifte skole.
Det kan være, at du snakker bedst med en af dine forældre, så vil det måske være en idé først at sige eller skrive det til enten din mor eller far?
Sommetider skal forældre høre tingene flere gange, før de forstår at man virkeligt mener det...så prøv igen! Det kan også være, at der en anden du snakker godt med, som kan hjælpe dig - en i familien (søster, bror, bedsteforældre...?)
Du skriver om selvmordstanker. Er fordi, at der skete det med jernstangen eller er det noget andet?
Når man får tanker om selvmord, er det ofte fordi man ønsker, at virkeligheden var anderledes, end den er lige for tiden. Derfor er det godt, at du fortæller om tankerne til nogen, sådan som du gør her i dit brev. Det er virkelig supergodt gjort.
Hvis du får selvmordstanker en anden gang, er det en god idé at fortælle en voksen, hvordan du har det. Eller du kan sms'e eller ringe til os på 116111 og snakke om det. Mange børn og unge synes, det er rart at have én i røret at snakke med, når de har det sådan. Det kan også tit hjælpe tankerne til at gå væk og finde ud af, hvad der hjælper bedst.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
