Selvmord, spise forstyrrelse og ensomhed.
Hey, jeg er en dreng på 13.
Min mor har desværre fået stress, og det har ikke været så sjovt. Hun er begyndt at give mig endnu mere skældud end hun plejede, og det gør bare så ondt. Hun tager også alt opmærksomhed fra mig. For eksempel kan hun finde på at give mig et kompliment men så fortælle hvordan at hun er bedre. Hun bliver også sur når jeg er ked af det, og fortæller mig, at det er pinligt at græde. Nogle gange ønsker jeg at jeg kunne få en normal familie.
Jeg er også begyndt at synes at det er rigtig svært at spise. Om morgenen kan det tage mig en halv time at spise min mad efter at have stirret på det. Og nogle morgener spiser jeg bare ikke. Der var engang, hvor jeg holdte op med at spise morgenmad og så synes min mor at det ville være en fantastisk idé, hvis hun skippede morgenmad én dag, og så få alle til at spørge om hun var okay, og om hun ikke var sulten.
Jeg er rigtig ensom. Jeg har én ven som jeg snakker med rigtig tit. Han skal desværre starte på efterskole, så jeg tror ikke vi kommer til at snakke så meget længere. Det er uhyggeligt, for jeg vil ikke være alene. Jeg har nemlig ikke nogle venner i skolen. Det er kun mig og min skitsebog. Alle mine gamle venner flyttede skole fordi den er rigtig dårlig, men mine forældre vil selvfølgelig ikke have at jeg skifter skole for så vil det åbenbart kun blive dårligere.
Jeg er et sted, hvor at selvmord ser ud til at være den bedste udvej. Jeg vil finde en måde at stoppe det hele.
Jeg er sindssygt bange for at spørge mine forældre om jeg må få en psykolog, for hver gang jeg prøver at snakke med dem om noget alvorligt vil de ikke tage det seriøst.
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.