Selvmord, spise forstyrrelse og ensomhed.

Kære dreng på 13 år

Når jeg læser dit fine brev, så bliver jeg ramt af, at der er flere ting, der gør det svært for dig at have det godt.

Allerførst bliver jeg bekymret for, hvordan du har det derhjemme. Det kan være rigtig svært at bo sammen med en, der er ramt af stress. Jeg forstår også, at det påvirker dig. Din mor giver dig mere skældud og har svært ved at være der for dig, når du er ked af det.

Det er sådan, at alle børn og unge skal have det godt og føle sig trygge. Det er forældrenes opgave at sørge for det. Hvis ens forældre ikke kan det, så er det vigtigt, at du får hjælp.

Når man ikke har det godt derhjemme og i skolen, kan man sagtens blive ramt af ensomhed. Det hører jeg fra rigtig mange andre børn og unge. Mange unge fortæller mig, at det kan gøre helt ondt i maven, og følelsen af ensomhed kan fylde alt. Kan du også have det sådan nogle gange?

Ensomhed skal man have hjælp fra andre til at komme ud af. Jeg tænker på, om du kender en voksen på skolen eller fra din fritid, som du kan sige det til? Det kan være en lettelse bare at få sagt det højt.

Jeg kan også læse, at du har selvmordstanker. Når vi får det svært, så kan selvmordstanker sagtens komme, fordi vi bliver helt desperate efter at slippe væk fra det, der er svært.

Selvmordstankerne kan nærmest blive et frirum og en løsning, fordi vi ikke kan overskue det hele. Hvis du har det sådan, så er det i hvert fald meget naturligt.

Når man får selvmordstanker, skal man have nogen til at hjælpe med at få dem til at forsvinde og generelt få det bedre.

Jeg synes, det er så godt tænkt af dig, at du gerne vil snakke med en psykolog. Jeg synes, det giver så god mening! Psykologer ved nemlig en masse om at have det dårligt, og hvordan man kan få selvmordstankerne til at stoppe.

Det er slet ikke okay, at dine forældre ikke tager dig alvorligt. Jeg tænker, det er nødvendigt, at du rækker ud til andre voksne, som kan være der for dig og hjælpe dig – også med at få en god psykolog.

Jeg vil gerne fortælle om flere måder, du kan gøre det på.

Allerførst vil jeg spørge dig, om du har mod på at ringe til den anonyme rådgivning i din kommune? Her er man helt anonym, og de voksne er vant til at snakke med børn og unge, der har det rigtig svært i skolen og derhjemme.

Du Googler bare din kommunes navn + “anonym rådgivning børn og unge” – og så ringer du til det nummer. Vi vil også gerne hjælpe dig med at finde nummeret.

Når du ringer, kan du sige: ”Hej, jeg har det meget svært. Min mor har stress og behandler mig ikke godt. Jeg har selvmordstanker, og i skolen har jeg ingen venner. Jeg har brug for hjælp.”

Så vil den voksne snakke lidt med dig og spørge ind. Kommunen kan nemlig hjælpe på flere måder. De kan hjælpe med at finde en god psykolog, de kan hjælpe din mor med at få mere overskud og finde ud af, om det kunne være en god idé, at du skiftede skole eller kom lidt væk hjemmefra nogle gange.

Kunne du have mod på at ringe til kommunen? Ellers vil vi også gerne hjælpe. Du kan altid ringe til en sød rådgiver på 116111. Vi er klar til at lytte og kan hjælpe dig med kontakt til kommunen. Hos os er du også altid anonym.

Grunden til jeg foreslår det er, at jeg bliver meget bekymret for dig. Jeg tænker, at du snart har brug for god hjælp fra gode voksne. Kan du mon følge mig i det?

Jeg vil også gerne fortælle om En Som Mig – her kan du se andre unge fortælle om, hvordan det er at have en søskende eller forældre, der er psykisk syg. Måske du kan genkende nogle af følelserne. Det kan være rart at vide, at man ikke er alene om at føle sig ensom og dårligt behandlet.

Dit gode brev til mig viser, at du virkelig gerne vil have det bedre. Derfor håber jeg sådan, at du enten ringer til kommunen eller os, så du snart får hjælp.

Kærlige hilsner og tanker fra BørneTelefonen