Kære dreng på 13 år
Tusind tak for dit brev. Jeg er virkelig glad for, at du har samlet mod til at formulere dine tanker i et brev, for det er en ubehagelig oplevelse, du har haft, og den slags skal man ikke bære rundt på alene.
Du skriver, at det, der skete, var meget mærkeligt. Det var ikke bare mærkeligt, det var også dybt forkert af dine venner at overskride dine grænser på den måde. Du skriver, at du følte, at det var gruppepres, men det lyder som om, at det var mere end det. Det, dine venner gjorde, vil man betegne som en seksuel krænkelse. Normalt hører man mest om voksne, der krænker børn, men det sker også, at børn krænker andre børn.
Andre børn og unge, som har været udsat for krænkelser, går efterfølgende rundt med mange svære tanker og følelser. Det gælder uanset, om man er blevet krænket af voksne eller børn. Det fylder især rigtig meget, når man ikke har fortalt andre om den ubehagelige oplevelse. Man kan føle sig beskidt og forkert og skamme sig over det, der skete, selv om det skete mod ens vilje. Kender du mon det? Det er en helt normal reaktion, men det gør den selvfølgelig ikke nemmere at bære rundt på.
Du fortæller, at du ofte har drømt, at der kom en lærer eller nogle elever og så på, men at du ikke ved, om det også var det, der skete i virkeligheden. Måske betyder det meget for dig, om andre var vidne til det, der skete, fordi du spekulerer over, hvorfor der så ikke var nogen, der greb ind? Måske vil det give dig ro i sjælen, hvis du kan overbevise dig selv om, at det sidste nok kun er noget, du har drømt?
Uanset hvad synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at du får talt med dine forældre om det, der skete dengang. Oplevelsen bliver ved med at fylde, fordi du har brug for at få den vendt. Det har du taget hul på at gøre ved at skrive til BørneTelefonen, og det er virkelig godt, men jeg tror, at det vil gøre en stor forskel for dig, hvis du tør tale om det med nogen, som du har tillid til, og det håber jeg, at du har til dine forældre.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at øve dig i at fortælle det til dine forældre. Det er et tip, som mange andre børn og unge gør brug af, når de skal fortælle noget til nogen for første gang. Et andet godt råd er at vise dit brev til dine forældre, hvis det er for svært at sige tingene højt.
Du og dine forældre må sammen finde ud af, hvad du har mest brug for lige nu. Måske har du brug for, at I tager en snak med en lærer på skolen om det, der skete dengang – især hvis det var den samme lærer, der blev ved med at dukke op i dine drømme, så du faktisk har en mistanke om, at en bestemt lærer ved, hvad der skete. Det kan også være, at de to drenge, der nu har skiftet skole, udsatte andre end dig for krænkelser i løbet af skoletiden, og så er det vigtigt, at det kommer frem i lyset, da der måske er andre end dig, der har det skidt. Hvis det er tilfældet, er det selvfølgelig også vigtigt, at de to drenge får noget hjælp til at stoppe med at krænke andre, men det er ikke dit ansvar – det er de voksnes. For dig handler det om, at du skal have det bedre med dig selv og det, der skete.
Jeg ønsker virkelig for dig, at du kommer godt videre med dine forældres støtte.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
