Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutting, med mere

Hej BB:).

Jeg er en pige på 13 år og jeg har cuttet i snart 2 eller 3 måneder. Jeg har 32 ar på min venstre arm og jeg er bange for at de aldrig vil gå væk. Der her bliver ikke en særlig lang besked, men jeg har bare brug for at få det ud.

Jeg har længe haft dårligt selvær og har følt mig mobbet efter jeg er flyttet på en ny skole. Ting jeg freksesempel kan føle som mobning er hvis jeg nu opgføre mig på en lidt anden måde hvis jeg har en dårlig dag, at de så kommer hen og kredisere mig. Jeg bliver også tit kaldt en player og andre dumme ting jeg ikke brydder mig om på både nettet og i klassen. Det gav mig dårligt selvtillid.

En dag da jeg kom hjem fra skole gik jeg ud i køkkenet (jeg var alene hjemme) og fandt en kniv.. Jeg begyndte at prøve at skære lidt i mig selv, fordi de ord de sagde til mig ramte mig hårdt og vær dag blev “smerten” værer og værer. Jeg syntes ikke rigtigt at det gjorde ondt at skære i sig selv til at sarte med, men man kunne godt se det lidt.

Et par dage efter kom jeg i tanke om at jeg havde en hobbykniv oppe på mit værelse og jeg gik der op og begyndte at skære i mig selv med den.. Jeg har nu prøvet at stoppe, men uden held… Mine forældre ved det ikke og jeg vil ikke have det til at finde ud af det. Men det bliver svære og svære at holde det en hemmelighed da jeg ikke har så mange lange trøjer jeg kan gemme mine arme under. Min veninde og min kæreste hjælper mig meget og støtter mig.

Jeg har det også fysisk meget dårligt med mig selv. Jeg er dog ikke sådan en pige der synes hun er får tyk, men jeg er en pige der synes jeg er får tynd. Og jeg er ved at være træt at at mange af mine veninder klager over deres kroppe, for det er dem jeg ser op til. Det ødelægger mig, og jeg bliver irriteret på dem over at de skal klage sådan! Nu ved jeg godt at jeg blander mange ting sammen, men jeg har bare brug for at få det ud.

Jeg har som sagt prøvet at stoppet med at cutte, men uden held.. Jeg har virkelig brug får hjælp, da min arm er fuld at ar. Hvad kan jeg selv gøre?

Jeg håber virkelig at i vil læse dette brev og prøve at svare på det.

-anonym

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13 år.

Først vil jeg sige at det er flot at du beder om hjælp, det er det allerførste og sværeste skridt til at få det bedre.

Du skriver, at du nogle gange har en dårlig dag, men det lyder som om, at der også er dage, hvor du har det godt? Hvad sker der på de gode dage, der gør at du har det godt? Og kan du måske gøre mere af det, der gør at du føler dig bedre tilpas, altså undtagen at cutte?

I dit brev lægger jeg mærke til, at du skriver, at din veninde og din kæreste kender til, at du cutter, og at de prøver at hjælpe dig. Det er rigtig godt, at du har sagt det til nogle, du stoler på. Jeg tror dog, at du vil kunne få mere hjælp, hvis du siger det til en voksen.

Jeg kan læse i dit brev, at du ikke vil have, at dine forældre finder ud af, at du cutter. Du kan måske tænke over, hvorfor du ikke vil have, at de ved det. Er det mon fordi du er bange for, at de skal blive sure på dig? At de bliver kede af det? Eller at de skal blande sig i dit liv? Lige meget hvad og hvorfor du tænker, at dine forældre ikke må vide, at du cutter, er der jo hele tiden en chance for, at de finder ud af det. Måske kan du tage mod til dig og sige det til dem, for så styrer du selv, hvornår og hvordan du fortæller dem det. Mon ikke dine forældre vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig. Det kan også være, at der er en anden voksen, du kender og stoler på, som du kan fortælle det til. Det er vigtigt, at du får fortalt det til nogen, så du kan få noget hjælp.

Jeg kan sagtens forstå, at du kan have det svært, når du føler dig mobbet. Desværre er mobning ikke noget, man kan gøre så meget ved selv, og her er det også vigtigt, at du får hjælp af nogle voksne, der kan hjælpe med at ændre på de dårlige mønstre, der er kommet i skolen og på nettet. Måske kan du snakke med en lærer eller dine forældre om, at du nogle gange føler dig mobbet.

Når man cutter, kan det være fordi man har en masse følelser og tanker indeni, som det kan være svært at komme ud med, og så kan den ydre smerte måske overdøve de tanker og følelser- i hvert fald i et lille øjeblik. Det vil altså sige, at det at cutte kan være tegn på, at der er nogle andre ting i livet, man synes er svære, som du fx skriver om mobning. Der er faktisk en del, især unge, der har det svært og ikke kan finde andre løsninger lige nu og her, end at cutte. Derfor er der også en forening, der kan hjælpe, når man ikke selv kan stoppe det. Den forening hedder LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade), og her kan du læse lidt mere.

Med hensyn til dine ar, så kommer det helt an på hvor dybe de er, og om de får tid til at hele rigtigt op, om man kommer til at kunne se dem, men jo mere du cutter, jo flere ar vil du få, og jo mere vil din hud blive arret og ødelagt. Det gælder derfor om at stoppe så hurtigt som muligt og få den hjælp, der skal til. Og det er bedst at få hjælp af en voksen, så du ikke står med alle de tanker og følelser alene.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat