Brev

Tyk eller?…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev omkring vægt. Det er et vigtigt emne du tager op og jeg vil meget gerne svare på dit brev.

Du skriver at du er bekymret for, om du er overvægtig når du vejer 61 kg og er 168 cm høj. Jeg kan straks berolige dig med, at din vægt og højde passer fint sammen og du på ingen måde er overvægtig.

Det er meget normalt at sammenligne sig med hinanden, men det er ikke nogen god ide at sammenligne vægt, da kroppe er forskellige alt efter kropsbygning og muskelmasse. Det er nemlig sådan at muskler vejer mere end fedt. Det er helt normalt at skulle vænne sig til at kroppen har forandret sig når ma vokser og udvikler sig og kroppen ændrer sig og får mere kvindelige former.Det lyder til at du har en aktiv livsstil og en sportstrænet krop og du skal være glad for at have en sund og stærk krop, som du bl.a. kan bruge til håndbold.

Hvis der er meget fokus på det med krop og vægt i din klasse, kan I prøve at undersøge om I kan få sundhedsplejersken til at komme og holde et oplæg for jer omkring sundhed, pubertet, krop og vægt, så I kan høre ldit om hvad der er normalt og sundt i forhold til vægt. Det kan være noget du kan drøfte med din klasselærer om det er muligt. Grunden til at jeg foreslår det er, at mange unge har et forkert billede af hvad det vil sige at være slank/sund, da der i modebranchen er en tendens til at bruge svært undervægtige modeller.

Jeg håber du kan bruge mine råd og at du har fået afklaret , at du er lige som du skal være med den vægt og højde du har og at "den sunde krop"  kan være et vigtigt emne at få taget op fælles i klassen.

Mange varme hilsner fra BørneTelefonen.

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat