Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Perfekt

Hej bb

Jeg er en pige på 15 år. Jeg har siden jeg var lille været en normalvægtig pige, men med en meget bred krops bygning som jeg inderligt hader. Jeg har fået det fra min far af og jeg kan godt være sur på mig selv over at jeg ser sådan ud. Da alle pigerne i min klasse er totalt spinkle og mega tynde kan jeg godt føle mig meget udenfor med mine bryster i størrelsen 70G. Folk de tænker altid positivt men det er det altså ikke altid. Jeg har “langt lysebrunt hår, blå øjne osv. Jeg har haft mobning inde i mit liv siden 1 klasse og jeg oplever det stadig. Jeg har altid ville gøre mine forældre stolte ved at få gode karakterer. Jeg er en stræber som mine forældre siger. Jeg føler at jeg skal være perfekt fordi jeg er midterbarnet og for at gøre mine forældre stolte. Jeg har flyttet meget skole og har generelt haft det enormt svært. Jeg går på en privatskole nu med høje krav, jeg har gået der i ca. 2 og et halvt år . Jeg har døjer med stress og en depression på et højt niveau. En af grundene til at jeg gik ned med stress var stræben af at være perfekt. Jeg nægter at være glad for et 10 tal. Jeg mener selv at før at jeg kan være tilfreds med mit skolearbejde skal jeg have 12 og ingen kan få mig til at ændre mening.

Da jeg tog testen på nettet er det min store hemmelighed. Jeg har i løbet af 4 år fortalt mig selv at jeg ikke var god nok og at jeg var for tyk. Jeg begyndte at gå meget op i hvad folk tænkte og sagde om mig at det steg mig til hovedet. Det er først for Ca. år siden at jeg fik det endnu værre med min krop og mit selvværd især. Jeg fik det så dårligt at jeg fik fysisk ondt i min nakke og måtte til lægen. Jeg begyndte til psykolog men jeg stoppede da hun sagde at hun ikke kunne gøre mere og at jeg var glad. Det kom tilbage og jeg gik mentalt ned som jeg har haft gjort en del gange men denne gang var det så slemt at jeg besvimede på grund af stress og depressionen. Jeg har haft selvmords tanker og har været tæt på at tage en overdosis af smertestillende piller. Her efter jul er jeg blevet meget opmærksom på min vægt og hvor mange kalorier der er i min mad. Jeg vejer 60 kg og er 160 høj. Jeg vil gerne tabe 15 kg. Jeg har mistet appetitten og det er sjældent at jeg spiser slik eller normal mad (Jeg er altid blevet opkaldt efter sliktyven og jeg elsker mad). Der er dage jeg slet ikke spiser hvor de andre dage må jeg tvinge 300-1000 kalorier i mig hvor jeg derefter tager ned i træntingsceneret og forbrænder mere end jeg har indtaget. Dem fra min klasse siger at det har taget overhånd, da jeg hver gang vi skal have frokost undersøger hvor mange kalorier maden indeholder og skriver det ned i min notesbog specielt beregnet til det. Jeg har fået det en smule bedre og spiser mere og især i weekenderne. Jeg går stadig op i mine kalorier. Jeg har droppet fastedagene men jeg holder mig imellem 300- 1500 kalorier. Jeg har trangen til at kaste op men tør ikke. Jeg har trangen til at være perfekt.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tak for dit ærlige brev – hvor er det sejt, at du er så god til at sætte ord på dine tanker og følelser. Når jeg læser dit brev, hører jeg et råb om hjælp fra pigen, der i al for lang tid har ladet de negative tanker fylde alt for meget. Det kan gå i korte perioder, men der er ingen, der kan holde til det i længere tid. Derfor håber jeg så inderligt, at mit svar måske kan motivere dig til at søge hjælp, for det fortjener du..

Du skriver bl.a., at din krop har reageret fysisk (du har fx haft smerte i nakken) og derudover fylder de negative tanker så meget, at du også har overvejet at tage dit eget liv. Det er meget alvorligt – og du skal lytte til dig selv og de signaler, som din krop og sit sind sender. Du kan ikke holde til at stille så umenneskelige krav til dig selv, og derfor har du brug for at lære, hvordan du kan lave om på nogle mønstre, der fylder al for meget.. Og det kan du ikke klare alene. 

I dit brev skriver du, at du ”føler at du skal være perfekt”, men hvem er egentlig det? Og tænk nu, hvis man var perfekt, hvad skulle man så stræbe efter eller forsøge at gøre bedre?! Det er svært at sammenligne sig med andre, for de fleste er så dygtige til kun at vise de positive sider frem. Med andre ord er det langt fra altid, at vi ser, hvad andre har at slås med - og det er rigtig ærgerligt, for så kommer alle andre mennesker hurtigt til at fremstå som ”perfekte” – og det gør det endnu sværere at lære at acceptere sig selv, som den man er! Du er nemlig helt sikkert en fantastisk pige, der har så meget at være stolt af.. Men før du kan se det, skal du lære at få øje på de positive ting.. 

Jeg tænker på, om du mon har fortalt dine forældre eller måske nogen andre voksne, fx en lærer eller pædagog, hvordan du har det lige nu? For selvom psykologen har sagt, ”at du er glad”, så er det bestemt ikke det billede, jeg får, når jeg læser dit brev. Du har stadig brug for hjælp og støtte til at komme videre uden alle de negative tanker – og at tanker om mad og vægt nu er begyndt at fylde meget hos dig, er endnu et tegn på, at du har brug for hjælp. Jo før, jo bedre. Du skriver, at nogle fra klassen har lagt mærke til, at det måske har taget ”overhånd”. Måske kunne du sammen med en af pigerne tage kontakt til en af lærerne? Du kan også overveje at vise dem dit brev og mit svar, for heri får du virkelig forklaret, hvad det er, der fylder hos dig.

Hvis du har brug for det, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder rådgivere klar, der vil gøre alt hvad de kan, så du kan få den hjælp, du har brug for.

De allerbedste hilsner
BørneTelefonen 

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat