Brev

Hjælp! Hvordan kan jeg sige det til mor?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12, 

Tak for dit brev. Det kan nogle gange være svært at skulle sige noget, som man synes er lidt pinligt eller måske grænseoverskridende. Sommetider er det fordi, man er nervøs for, hvordan den anden vil reagere eller fordi, det er noget ret personligt. Det er modigt, at du skriver herind. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil tale med mor om det og det synes jeg også er en god id. Jeg har i det her brev skrevet forskellige muligheder til, hvordan du for eksempel kan sige det til din mor. Så kan du selv mærke efter, hvilken måde, der vil være bedst for dig. Måske har du også selv overvejet, hvordan du kunne tale med hende om det.

Jeg har sat brevet op i punkter, for at gøre det mere overskueligt for dig.

Jeg tænker, at det måske kan være en hjælp for dig at tænke igennem, hvad du synes er den bedste måde at sige det på. Du kunne for eksempel tænke forskellige sætninger igennem og vælge den du mener, vil være lettest for dig at få sagt. Det kunne for eksempel være: 'Jeg tror, at jeg har fået menstruation' eller 'Mor, jeg har fået noget brunt udflåd og jeg tror, at jeg har fået menstruation' eller 'Jeg synes, du skal vide, at jeg har fået menstruation' eller noget helt andet. Nogle gange kan det være lettere at sige, når man selv på en måde ”har sagt ordene for sig selv”, så er det ikke ligeså grænseoverskridende at få sagt. Hvad tænker du om det?

 

En mulighed kunne være hurtigt at sige det til din mor. For eksempel på et tidspunkt, hvor I bare er jer to. Så kunne du for eksempel hurtigt sige jeg har fået menstruation og så kan du se, hvad hun siger til det. Så har du i hvert fald fået det sagt. Hvis du synes, at det er svært at sige, kunne en hjælp for dig måske være at sige det højt for dig selv inden. På den måde kan det blive lettere at få sagt til hende.

 

En anden mulighed er også at sige til hende, at der er noget du gerne vil tale med hende om. Så kan I aftale et tidspunkt, hvor I begge har tid og så kan du fortælle det til hende. På den måde er du sikker på, at I har god tid til at tale om det.

 

Du kan også skrive et brev til hende, hvor du fortæller hende, at du har fået menstruation og at du har det bedst med at skrive det til hende i et brev. Så kan du for eksempel lægge det et sted, hvor hun finder det. Det kunne måske være på hendes pude i soveværelset eller et andet sted. Eller skrive det i en sms til hende

 

Det kan være, at en af dine veninder har haft det på samme måde som dig og har gode råd til, hvordan du kan få det sagt. Det kan måske være en hjælp til, hvordan du skal få det sagt. Hvad tænker du om det?

Det er sørme sejt, at du har skrevet herind. Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvordan du kan få talt med din mor om det. Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale mere om det. Nummeret er 116 111 og du vil være helt anonym.
 
Jeg vil lige sige til dig, at det at du onanerer har intet at gøre med, at du har fået menstruation. Hvis du tænker, at det er nødvendigt også at fortælle din mor om, at du onanerede? Det er helt op til dig, men onani og menstruationen har ikke noget med hinanden at gøre. Det var vidst bare et tilfælde.  

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat