Brev

Brysters udvikling

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg tror ikke, der er noget galt med dig, for det er helt almindeligt, at brysterne vokser i perioder. Men jeg kan godt forstå, du er blevet lidt nervøs, og at du godt lige vil sikre dig, at der ikke er noget galt. Det tror jeg som sagt ikke, at der er.

I de første år af puberteten vokser brysterne langsomt, og de bliver vildt ømme (som du også mærkede). De kan godt vokse forskelligt, så det ene er større end det andet i en periode. Det er helt normalt. Det er meget forskelligt, hvornår man begynder at få bryster, hår osv. Og hvornår man er fuldt udvokset. Så dine bryster skal nok begynde at vokse igen på et tidspunkt.

Hvis du gerne vil beroliges lidt mere, kan du tale med sundhedsplejersken på din skole. Hun har som regel en kontortid, eller du kan få en tid inde på skolens kontor. Hun er rigtig god at snakke med om kroppens udvikling - du kender hende måske allerede fra undersøgelser eller besøg i klassen?

Det kunne måske også være rart at snakke med din mor om alt det, der sker med kroppen. Hun har jo selv været det igennem, da hun var i din alder, og hun ved også, at det sker for dig.

Der er mange, der godt kan lide at læse om, hvad der sker med kroppen i puberteten, og det kan du finde en masse om på www.privatsnak.dk. Måske kan det også være med til at berolige dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat