Kære dreng på 16 år
Når jeg læser dit brev, så er det tydeligt for mig, at du overhovedet ikke er fucked – som du ellers selv skriver. Du har nogle udfordringer, som du ikke får den støtte og hjælp til, som du har brug for. Men det gør dig ikke fucked eller forkert. Slet ikke. Tværtimod tænker jeg, at du er reflekteret, god til at forstå dig selv og god til at forklare, hvordan du har det.
Du skriver, at folk ser dig som ligeglad. Men af dit brev kan jeg læse, at du føler en masse. Og tænker en del over, hvordan du skal få det bedre, og hvad du skal gøre. Jeg tror derfor, at folk fejlfortolker din adfærd og glemmer at se bagom dine manglende svar og reaktioner. De ser det som ligegyldighed, når du ikke svarer, forklarer dig selv eller kommer i skole. Jeg ser det som et “skjold”, som du prøver at beskytte dig bag.
Og jeg forstår virkelig godt, at du har brug for sådan et skjold. Du har nemlig nogle udfordringer, der ikke rigtig bliver mødt med forståelse og omsorg. Du fortæller, at du har autisme og social angst. Og samtidig skal du forsvare og forklare dig selv, fordi du er transkønnet. Det er udfordringer, der er svære at klare alene.
Denne følelse af ikke at blive forstået eller rummet, tænker jeg, forstærkes af reaktionen fra din far. Jeg tror, du virkelig savner at blive accepteret og elsket for den, du er. Og hvor ville jeg ønske for dig, at din far kunne det.
Nu har du fået tanker om selvmord. Du har heldigvis fortalt din mor om tankerne. Det er supergodt. På den måde er hun der til at holde øje med dig – du skriver også, at hun ikke vil lade dig være alene. Det lyder altså til, at hun rigtig gerne vil være der for dig og er bekymret for dig. Men måske er hun også usikker på, hvordan du bedst får noget hjælp?
Nu ved jeg jo ikke, hvor du tidligere har forsøgt at få hjælp. Derfor kan det være, at du allerede har prøvet noget af det, jeg forslår. Alligevel vil jeg råde dig til igen at række ud efter hjælp.
At være transkønnet og ikke blive accepteret som den man er, kan skubbe til følelsen af at være alene. Mon du kender foreningen FSTB.
FSTB tilbyder rådgivning og støtte til transkønnede børn og unge. Men også til deres forældre. Prøv at se mere på deres hjemmeside. Måske sammen med din mor? Jeg er ret sikker på, at du vil kunne tale med nogen derinde, der også er blevet mødt med manglende accept fra en forælder. Måske er det rart at kunne dele den sorg med andre i lignende situation?
Mon du har talt med en psykolog om dine diagnoser og situation? Hvis ikke, vil jeg råde dig til det. Du kan blandt andet få hjælp hos din læge, som kan henvise dig til en psykolog. Man må gerne skifte psykolog, hvis ens kemi passer med den første psykolog, man prøver. Det er faktisk ret vigtigt, at man føler tryghed og tillid til ens psykolog. Gør man ikke det, så er det bedst at skifte. Det er psykologer ret vant til, at deres klienter gør.
Lige nu går du ikke i skole. Jeg forstår godt, at det kan føles overvældende at være i skole, når du føler dig usynlig . Jeg tror derfor, at du bliver hjemme for at beskytte dig mod følelsen af ensomhed i klassen. Og selvom det kan føles som en løsning her og nu, så er det uholdbart, at blive væk fra skolen i lange perioder. Derfor er det vigtigt, at du og din mor får talt med skolen om, hvordan du har det. Og at du får hjælp til at blive en del af klasses fællesskab.
Hvis du og din mor oplever, at dine lærere ikke rigtig forstår eller handler på problemet, så tal med ledelsen i stedet. Det kan også være en ide at tale med kommunen om det. Så de kan sikre, at der kommer den rette hjælp til dig på skolen. Hvis du har mod på det, så vis din mor vores informationsside om skolefravær. Måske kan bruge vores råd her, så hun bedre kan støtte dig. Se mere her.
Prøv også at se nærmere på vores temaside om ensomhed. Måske kan du genkende noget? Du er nemlig ikke den eneste, der føler sig udenfor fællesskabet.
Når man er i en situation som din, så kan man godt have brug for støtte fra en voksen, der ved meget om den hjælp, man kan få. Her på BørneTelefonen har vi sådanne voksne. De hedder bisiddere. Og vi vil meget gerne tilbyde dig en bisidder.
Bisidderen er din støtte til fx at tale med kommunen om den hjælp, du kan få. Prøv at se mere her om vores bisiddere og ring endelig til os, hvis det kunne være noget for dig.
Når jeg læser dit brev, så synes jeg, at du på en meget klar måde forklarer, hvordan du har det. Du er god til at formulere dig på skrift. Derfor kan du overveje at skrive et brev til dem, du har brug for forstår dig – i stedet for at tale med dem direkte. På den måde kan du måske undgå at blive misforstået, når du giver “korte svar og virker ligeglad”.
Vi har lavet en guide til, hvordan man skriver et brev. Jeg tror ikke, at det er nødvendigt for dig med guiden, for formulerer dig så fint og klart – men har du lyst til til inspiration så se her, hvis, du vil skrive et brev til fx din mor, din lærer, din psykolog eller måske endda også din far?
Jeg håber virkelig, at mit svar har hjulpet dig lidt på vej og måske endda også givet dig håb om, at der er nogen derude, som er klar til at hjælpe dig. Du skal blot lige finde dem først. Giv ikke op. Lige nu er der svære ting i dit liv, men sådan behøver det ikke fortsætte. Du er ikke alene.
Mange tanker og kærlig hilsen
BørneTelefonen