Uopnåelig kærlighed
Hej Brevkasse
Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal indlede dette brev, så jeg springer bare ud i dét.
Jeg har længe haft en følelse af dyb forelskelse for denne helt specielle pige (Jeg er en dreng på 17 og pigen er jævnaldrende). Jeg er så fuldstændigt væk og forelsket i hende – så meget, at det faktisk kan gøre ondt inde i mig, når jeg tænker på hende. Jeg har kendt hende længe; I 6 år for at være helt præcis.
Vi gik i folkeskole sammen her indtil fornyligt, hvor jeg er startet på gymnasiet, er hun i øjeblikket på efterskole. Jeg har ikke altid haft de følelser omkring hende, som jeg har nu; vi har altid været gode venner allerede fra de små klasser, så vi er ikke ukendt med hinanden.
Men i hvert fald i 8 klasse begyndte mine følelser for hende virkeligt at blomstre. Jeg begyndte at lægge mere mærke til hendes helt ubeskrivelige skønhed, hendes fantastiske sjove og dejlige personlighed og den omsorg hun viser for andre. Jeg var i sandhed blæst væk af hende. Men den kærlighed jeg følte for hende (og den jeg stadig føler) var ikke sund – den gjorde mig ondt.
Jeg blev mere akavet omkring hende, jeg blev jaloux, når hun havde det sjovt med mine venner (Det lyder åndsvagt, det ved jeg) og jeg blev frustreret over mig selv. På den ene side ville jeg så inderligt gerne være sammen med hende og give min kærlighed og på den anden side, ville jeg glemme alle de følelser, som jeg havde for hende, da jeg vidste, at hun ikke (og sikkert aldrig) ville føle det samme for mig.
Vi afsluttede begge folkeskolen og jeg sagde til mig selv ”Jeg starter på gymnasium, hun starter på efterskole langt væk fra mig. Nu glemmer jeg hende” Det mindset fungerede også langt hen ad vejen. Jeg begyndte faktisk at miste mine stærke følelser for hende langsomt. Jeg fik en kæreste på gymnasiet, og jeg fik nye relationer til nye og dejlige mennesker. Det hele fungerede bare for mig.
Selvom alting var godt i et stykke tid, ramlede det hele her for nyligt sammen. S som pigen fra min folkeskole hedder, skrev til mig om, hvordan jeg havde det og at hun savnede at se mig. Sekundet jeg så den besked, faldt jeg ned i kærlighedes dybe hul og jeg var igen fanget i hende.
Min kæreste og jeg slog op, da jeg vidste, at jeg ikke virkeligt følte det samme for hende, som jeg gjorde med S. Jeg blev som sagt dybt forelsket i hende igen, men denne gang følte jeg, at jeg havde en chance med hende. Vi skrev regulært sammen hen over vinteren, og jeg (dum som jeg er) troede faktisk vi flirtede lidt. Jeg tog grueligt fejl. Jeg tror godt jeg vidste, at vi ikke flirtede, men jeg var så blind i hende, at de tanker bare opstod i mig.
Her for nyligt skrev hun så til mig, at hun havde fået en kæreste på efterskolen, og at hun var så glad for ham. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg skrev så tilbage, at jeg var glad på hendes vegne og at det var dejligt for hende. Det gjorde ondt.. det gjorde det virkelig.
Jeg ved inderst inde godt, at jeg aldrig var en option for hende – men det gør stadig ondt. Jeg er meget deprimeret over det og jeg ved ikke, hvordan jeg skal glemme hende. Jeg føler jeg har gjort alt, så det kunne være yderst dejligt med nogle råd til, hvordan jeg får denne meget ubehagelige forelskelse til at forsvinde.
På forhånd tak – jeg håber i kan hjælpe mig.
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.