Brev

Forelsket i en der er 5 år ældre

Hej børne telefonen,

jeg er en dreng på 17 år snart 18. og jeg kan godt lide en fyr på 22-23.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal have det med det. og er det okay?

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 17 snart 18-årige dreng

Hvor er det dejligt, at høre, at du har fundet en du godt kan lide. Der kan være en masse forskellige følelser forbundet med, at være så glad for en anden, men jeg håber du kan give dig selv lov til at nyde forelskelsen også.

Når det kommer til spørgsmålet om aldersforskel, forstår jeg, at du er 17, snart 18, og personen, du godt kan lide, er 22, snart 23. For at svare på dette spørgsmål vil jeg gerne uddybe:

Aldersforskel kan være et emne, der skaber bekymring for mange unge, da det kan virke uklart, hvilke regler der gælder. Selvom du måske allerede har kendskab til dem, vil jeg gerne give en kort opsummering for at sikre, at du føler dig tryg i jeres situation:

  • Den seksuelle lavalder er 15 år. Det betyder, at det i Danmark er ulovligt at have samleje eller andre former for sex med en person, der er under 15 år, hvis man selv er over 15 år. Loven er lavet for at beskytte børn og unge under 15 år mod seksuel udnyttelse fra personer, der er ældre end barnet eller den unge selv.
  • Voksne med særligt betroet ansvar må ikke være sammen med unge under 18 år. Det betyder at en lærer fx. ikke må være sammen med en elev – også selvom eleven er over 15 år.

Du kan læse vider her, hvis du vil vide mere.

For at svare på dit spørgsmål, så er der intet i vejen med, at der nogle års forskel mellem ham og dig.

Mens fem år kan virke som en betydelig forskel, er det meget individuelt, hvordan det påvirker forholdet. Livsindstilling, livsfase og modenhed spiller alle en rolle. Derfor bør aldersforskellen ikke være en grund til at holde tilbage, hvis I begge føler en stærk forbindelse og er trygge ved hinanden.

Jeg synes du skal følge dit hjerte og din mavefornemmelse.

Giver tanken om ham mon sommerfugle i maven? Fylder han i dine tanker?  Bliver du glad og varm om hjertet når du tænker på ham? Ligemeget hvad, så synes jeg at du skal gøre det, der føles godt og rigtigt.

Jeg kan godt forstå, at det med aldersforskellen har fyldt i dine tanker, men måske det er rart at høre, at jeres aldersforskel ikke er en hindring for at gå efter ham. Måske kan det faktisk give plads til, at du kan finde ud af om han også er interesseret i dig?

Næste skridt

Hvis du har brug for lidt inspiration til næste skridt, kan du måske tage et kig på vores side om kærlighed og forelskelse.

Den er til alle aldre og derfor er det ikke sikkert at alle råd er nogle du kan bruge, men måske nogle af videoerne eller quizzen kan hjælpe dig lidt videre. Du er også altid velkommen til at skrive til os igen, hvis du har brug for det.

Jeg håber du følger dit hjerte, og at han følger sit. Jeg håber du passer godt på dig selv i processen og mærker efter under vejs. Jeg håber alt det bedste for jer begge to.

Vi har åbent døgnet rundt. Du ringer eller skriver bare på 116111 og så er du anonym lige som i dette brev

Kæmpe kærligheds hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat