Ulykkelig kærlighed

Kære 16 årige pige

Det kan være både fuldstændig vidunderligt at være forelsket, og så fuldstændig ulykkeligt, sådan som du beskriver det her, så fint og ærligt.

Din allerførste store kærlighed og så er den bare også så besværlig og måske virker den helt umulig for dig. For I bor ikke i samme land og der er din kultur, der måske ikke lige godtager jeres forelskelse? Sådan ser det i hvert fald ud, i dine øjne og din granfætters øjne.

Jeg tror mange kan genkende en sommerforelskelse. Man møder en på ferie, som man har det rigtig rart med. Man har fri, ingen forpligtigelser, ingen stres og jag. Man kan bare nyde solen, varmen og den person man er blevet forelsket i. Og så BUM, er ferien slut, man skal hjem til hverdag og skole igen og måske ikke se personen mere. Det er SÅ hårdt, for alt det dejlige bliver man nødt til at tage væk fra.

Og blev man tæt på det, ville der også komme en hverdag, med skole, pligter, venner og familie. Måske ville forelskelsen blive anderledes, når det var hverdag igen? Måske du kan følge mig i det?

Men lige nu sidder du med mange skønne og dejlige følelser for din granfætter, og de er gengældt. Men I er langt væk fra hinanden, så hvad gør du nu?

Jeg vil foreslå dig, at du bevarer kontakten til din granfætter, sådan som I hidtil har gjort. Altså skriver sammen og snakker sammen via facetime. Uanset din kultur og din families holdning til jeres kontakt, så har du ret til privatliv og til at have kontakt med din granfætter.

Det burde jo være en dejlig tid for jer, hvor I blev støttet af jeres familie. Støttet til at være forelskede og støttet til at bevare jeres kontakt. Det kan sagtens være at afstanden betyder, at det bliver svært at holde følelserne ved lige. Men lige nu er følelserne der, og de er der meget stærkt for jer begge to.

Det er helt naturligt og menneskeligt, at blive forelsket og føle sig tiltrukket af et andet menneske. Så jeres forelskelse er der ikke noget forkert i. Heller ikke juridisk. Han er din granfætter, så jeres familierelation, er så langt ude biologisk, så der intet er til hindring for, at I må være sammen. Måske endda en dag blive forlovet og gift og leve sammen som I ønsker. Det er kun hvis man er forældre/barn eller søskende man ikke må blive gift med hinanden.

Dine forældre har stadig myndigheden over dig, indtil du fylder 18 år, men de kan ikke nægte dig et privatliv eller nægte dig at have kontakt til din granfætter. Det er en rettighed du har.

Men nu har din fætter bedt dig om, at I holder det hemmeligt, fordi han også er bange for reaktionerne fra familien. Det tænker jeg må være rigtig svært, især når man bare bobler over, af forelskelse og kærlighed, som I begge to gør lige nu.

Jeg synes det er godt, at du snakker med dine venner om det, så du ikke skal gå rundt med alle dine følelser alene. Er der også mulighed for, at du snakker med andre fx din mor, en moster/faster eller måske et andet familiemedlem? Måske du kan finde modet til at fortælle, at du er blev forelsket og spørg hvordan hun/han kan hjælpe dig med I ses igen? Måske også baner vejen for jer, i forhold til familien?

Jeg vil også foreslå dig at tage kontakt til det der før hed etniskUng og som nu hedder Red. De er eksperter omkring din situation, hvor kultur og religion kan have en negativ konsekvens for din mulighed for udfoldelse. De vil kunne rådgive både dig og din familie omkring dine rettigheder og din mulighed for at udfolde dig som ung i Danmark.

Du finder deres hjemmeside og kontaktoplysninger her: Red Rådgivning
Du er anonym når du henvender dig, præcis som du er anonym her hos os.

Så ønsker jeg for dig, at du får mulighed for at være forelsket og have kontakt med din granfætter, uden forhindringer fra familien.
Det er stærkt af dig at skrive herind og jeg tror du kan bruge den styrke, til at få stillet op for dig selv og dine rettigheder.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen