Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skal jeg gå fra min kæreste

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16 årige pige

Mange tak for dit velformulerede brev. Det er utrolig modigt af dig at åbne op om dit parforhold, som du har det svært i. Det er bestemt ikke nogen nem situation du står i, men jeg håber mit svar kan hjælpe dig videre.

I dit brev kommer du ind på, at din kæreste tidligere har taget forskellige stoffer, at han har ADHD og muligvis er bipolar. Det er lidt af en bagage han har med sig, og jeg forstår virkelig godt, hvis du synes, det kan være svært at være kærester med én, der har så mange udfordringer.

Ved du om han allerede får hjælp til sin ADHD – eksempelvis medicin? Hvis din kæreste også er bipolar, så er det en af de lidt sværere diagnoser at leve med, og det kræver ofte meget støtte og hjælp fra psykiatrien. Jeg linker dermed til Psykiatrifonden, som enten ham eller du kan kontakte og søge råd og vejledning. Du kan læse om det her:

https://bornetelefonen.dk/henvisninger/psykiatrifonden/

Det er dejligt, at du elsker ham og du virker til at være den sødeste kæreste, som ønsker, at han får det bedre. Du har allerede rummet hans udfordringer et langt stykke, men du mærker også, at det bliver sværere og sværere at være i. Det skal man altid lytte til, og det er så flot, at du mærker efter! Hvis din mavefornemmelse fortæller dig, at noget ikke er, som det skal være, så er det som regel sandt.

Når man bliver kæreste med en person, som har psykiske udfordringer, er det meget almindeligt, at enten alkohol eller stoffer følger med. Det er ofte sådan, mange personer med disse udfordringer får ro på sig selv.
At din kæreste har lagt stofferne på hylden, er virkelig flot af ham, men måske oplever han, at livet er ekstra svært at leve uden sine stoffer. Derfor er det rigtigt set af dig, at han har brug for noget hjælp.

Det er dog aldrig dit ansvar som kæreste at redde ham. Det er vigtigt at huske på. Ofte kan man føle, at man bærer et stort ansvar for at hjælpe sin partner. Men det er altid personen selv, der har ansvaret for sig selv. Nogle gange skal de blot hjælpes lidt på vej, og her kan du være enormt vigtig for ham som støtte.

Det lyder til, at din kæreste har nogle meget specielle syn på, hvordan verden hænger sammen, og han kommer nogle gange til at forskrække dig med sin adfærd. Det må føles ubehageligt for dig at være i, og jeg forstår godt det skræmmer dig. Kan du være 100% sikker på, at han er stoffri? Det kan godt lyde lidt til, at den adfærd han har enten kan skyldes, at han fortsat er på stoffer, eller som du selv er inde på, at han måske har taget skade af stofferne.

Selvom du elsker ham rigtig højt, så er det vigtigt, at du passer på dig selv, og hele tiden er opmærksom på, hvilken udvikling jeres forhold tager. Hvis han ændrer sig meget, bliver mere ubehagelig eller at du blot ikke føler dig tryg sammen med ham, så vil jeg råde dig til at tage afstand til ham. Det er selvfølgelig din beslutning.

Men det du kan gøre som kæreste er at foreslå noget konkret hjælp og stå fast på, at hvis det skal fungere mellem jer, så skal han hjælpes. Forklar ham, at du elsker ham og vil støtte ham.

Selvom han påstår at være stoffri, så kan mit følgende råd muligvis stadig være aktuelt for ham.

Du kan foreslå ham at kontakte Misbrugsportalen, hvor man kan få gratis og anonym rådgivning. Der er også gruppeforløb for pårørende. Du kan læse mere om det her:

https://bornetelefonen.dk/henvisninger/misbrugsportalen/

Her til sidst vil jeg bare fortælle dig, at du er en super sej kæreste, og det er simpelthen så modigt at du rækker ud efter hjælp til dig selv, men også til jer som par. Jeg ønsker dig det bedste fremover.

Er der noget, du stadig har brug for at få talt om, så er vores telefonrådgivning altid åben på telefonnummer 116 111, og vi er altid klar til at lytte.

De kærligste hilsener
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat