Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sextede hun mig?

Hej brevkasse!

Her for leden fik jeg en snapchat, som jeg senere har tænkt rigtig meget over.

Den var fra en af pigerne fra min klasse.

I snap’en ser man hende, i bar overkrop mens hun dækker brysterne til med armene. Jeg er ret sikker på at hun ikke sendte den til mig ved en fejl eftersom hun i tekst delen refererede til et billede jeg havde lagt ud på ‘my story’.
 
Nu er jeg lidt forvirret.

Vi har ikke før i tiden været specielt tætte eller noget. Men her i den seneste tid er vi begyndt at snakke ret meget mere sammen i skolen og sådan noget.

Det skal lige siges at jeg selv er utrolig åben omkring seksualitet, og sån’, og har gået rundt og sagt ting der indikere at jeg er biseksuel.
 
Desuden har jeg også fortalt hende at jeg godt kunne tænke mig at prøve at kysse rigtig med en pige. Jeg har aldrig rigtigt følt mig tiltrukket af hende eller noget (selvom hun er rigtig pæn). Især fordi jeg ved at hun har en kæreste. En fyr hun har været sammen med i rigtig lang tid, og jeg ved at de har gjort mere end at kysse sammen…

Det skal lige siges at hun her for leden afslørede for mig at det ikke gik så godt imellem dem… Men i samme sammenhæng fortalte hun også at hun måske var forelsket i en anden fyr?

Efter at have modtaget billedet har jeg tænkt rigtig meget på hende…

Mit spørgsmål til jer er nu, om i tror hun er interesseret, og at hun sendte det med det formål at tage kontakt?

En ond stemme inden i mig bliver nemlig ved med at sige at hun bare blev udfordret til at gøre det af sine venner, eller at det slet ikke er hende på billedet (man kan kun se noget af hendes ansigt, så jeg kan ikke være sikker – selvom jeg tror at det er hende) og sendt det fra hendes mobil, eller at hun måske tog billede med den intention at sende det til sin kæreste hvorefter en anden person har sendt det til mig…

Eller måske betyder det slet ikke noget?

Jeg ved det slet ikke lige nu.

PLEASE HJÆLP MIG!!!!

Hilsen den forvirrede

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev.

Jeg kan godt forstå, at du er blevet forvirret over det snapchat du har modtaget fra pigen. Det er svært at svare på, hvad hendes intention med at sende det til dig har været. Egentlig tænker jeg ikke, at hun har sendt det til dig ved en fejltagelse, eller fordi hun er blevet udfordret af en af sine venner til at gøre det. Jeg tænker, at hun har sendt det til dig, fordi hun gerne ville have, at du skulle se det. Det er også min fornemmelse, at du tænker det samme – også fordi hun har refereret til et af dine billeder. Spørgsmålet er så bare, hvad hendes intention med at sende det billede til dig har været… Jeg tror helt sikkert, at hun sendte billedet, fordi hun gerne ville have kontakt med dig, men om det er fordi hun er interesseret i dig, eller at hun gjorde det af en anden grund, er svært for mig at svare på.

I dit brev skriver du, at du aldrig har følt dig tiltrukket af pigen, men at du har tænkt meget på hende siden du modtog billedet. Jeg tænker på, om du mon er blevet interesseret i hende efter det, eller er du mere nysgerrig efter at vide, hvor hun står, og hvad hun ville ’fortælle’ dig med det billede? Jeg tænker på, hvordan det har været at se hende siden? Har I snakket om det billede hun sendte til dig?

Der er jo kun én der kan svare dig på, hvad intentionen med at sende billedet var – og det er naturligvis pigen selv. Så hvis du har mod på det, synes jeg, at du skal spørge hende om det. Hvis du synes, det er lidt akavet at gøre ansigt til ansigt, kan du måske skrive en sms eller spørge over messenger eller noget andet. Jeg tænker, at det kunne være rart for dig at få afklaret, om hun sendte det, fordi hun er interesseret i dig, eller om hun mente noget andet med det. Hvis jeg var dig, tror jeg, at jeg ville spørge hende lidt åbent, som fx: ’Hvad var egentlig din mening med at sende det billede til mig?’. På den måde, giver du hende mulighed for selv at give udtryk for, hvad det var hun ville, i stedet for at hun skal svare ja eller nej, hvis du spurgte hende direkte, om hun sendte det, fordi hun er interesseret i dig. Det kan jo også være hun sendte det, fordi hun gerne ville lave lidt sjov, eller måske for at afprøve en form for mod eller åbenhed ligesom du selv viser i forhold til din seksualitet. Jeg håber, at det giver mening for dig, og at du snart får svar på, hvad pigens intention med at sende billedet var.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat