Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min ekskæreste og bedste veninde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Hvor er det godt, at du skriver til os og deler din hjertesorg, jeg kan sandelig godt forstå, at du er ved at være kørt helt træt følelsesmæssigt. Du lyder til at være en rigtig god og trofast veninde og kæreste, din veninde er rigtig heldig at have en som dig i sit liv. Det lyder lidt som om, at din veninde har svært ved at finde sit ståsted her i livet og undervejs får hun gjort dig rigtig ked af det.

I jeres alder er det meget almindeligt, at man har brug for at prøve en masse ting af og både forelskelse og seksualitet kan være noget stormfuldt og forvirrende noget. Det lyder som om, at du er meget afklaret og hele tiden har kendt din vej og har prøvet at give din veninde, som du elsker, plads til at finde sin. Det tyder på, at du elsker hende meget højt og det er sørme flot, at du har kunne give hende så mange chancer og så meget plads. Jeg tænker lidt, at du måske har brug for at prøve at finde ud af om din kærlighed til hende skal være som en veninde eller som en kæreste? Det kan være rigtig kompliceret og forvirrende, hvis man både prøver at være den gode veninde men samtidig håber på at blive kæresten igen - det lyder også som om, at det har været rigtig hårdt for dig? Når man føler som du gør, kommer man nemt ud i, at man er afventende overfor, hvad den anden vil og på den måde går og venter hele tiden.

Selvom det er rigtig svært og skræmmende kan det ofte være befriende, at vælge selv at tage en beslutning om, hvordan det skal være fremover. Din veninde er måske også så vant til, at du bare er der for hende, så hvis du valgte, at nu ville du være der for dig selv, så ville det også give din veninde mulighed for at tænke over, hvad hun måske ville miste i dig? Hvad tænker du mon om det jeg skriver?

Du skriver, at du er bange for at stå alene tilbage og det kan jeg rigtig godt forstå. Jeg tror, at det er de færreste der ikke på et tidspunkt i deres liv, har stået med lige præcis den følelse og hvor er det bare svært, at være stærk og kaste sig ud i det og tage en beslutning. Måske føler du dig også alene, fordi du har brugt så meget energi på din veninde og derfor ikke har haft energi til andre? Måske hvis du tog en pause fra din veninde ville du langsomt opdage, at du ikke var så alene, fordi du pludselig havde energi til at kigge dig omkring og se de andre mennesker der er omkring dig?

Jeg ved ikke om det kunne være en mulighed, at tage en snak med hende eller skrive et brev til hende, hvor du forklarer hende, hvordan du har det, som du så flot har forklaret i dit brev til os? Det vigtige er, at du så tager en beslutning om, hvad der så skal ske, hvad du har brug for og så fortæller hende det. Hvis hun så ikke kan give dig det, så må du lave en aftale med dig selv om, hvad der så skal ske. Skal i have en pause fra hinanden, hvor i mærker efter hvordan det er uden hinanden. Skal i kun være veninder, men uden at hun fortæller om sine fyre eller noget helt andet?

Jeg håber, at du vil give dig selv tid til at mærke lidt efter i dig selv, når du læser mit svar og måske er der noget i det, du kan bruge. Når man har det som du har det lige nu, kan det tit være rigtig rart, at få vendt alle tanker og følelser sammen med en anden, der gerne vil lytte og give gode råd. Så hvis du har mod på det, vil jeg forslå dig, at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111 eller logge på chatten på vores hjemmeside. Her sidder der en masse søde rådgivere parat, som kan hjælpe dig med at reflektere over hele det her forløb med din veninde – hvordan det egentlig har været for dig og hvad der vil være det bedste for dig at gøre fremadrettet.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat