Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærlighed – Er jeg forelsket i ham?

Hej BørneBrevkassen.
Jeg har i 5 år kendt denne dreng. Vores forhold har gået lidt op og ned – vi har både været kærester et par gange hvor vi har slået op igen efter kort tid, men vi har også været uvenner. Vi går begge i 8. klasse på 2 forskellige skoler, og ser derfor stortset kun hinanden når vi har planlagt det.

På et tidspunkt sidste år, fandt jeg ud af, at jeg stadig havde følelser for ham, og det sagde jeg så til ham, hvor han så fortalte mig, at han ikke havde følelser for mig, men for en anden pige. Det blev jeg selvfølgelig rigtig ked af, og det sagde jeg også til ham, og en uge efter skrev han så til mig, at han faktisk også havde følelser for mig.

Så begyndte vi at have noget kørende, men jeg fandt hurtigt ud af, at han havde løjet for mig, og at han slet ikke havde følelser for mig. Han sårede mig rigtig meget ved at lyve over for mig. Nu er han begyndt at kontakte mig igen, og han og mine veninder som også kender ham, siger at han har følelser for mig. Han skriver til mig at han vil gøre at for at komme til at kysse mig næste gang vi er sammen osv.

Jeg er også rigtig glad for ham, men her er problemet: Jeg ved ikke om jeg er forelsket i ham og om jeg vil være kærester med ham. Jeg er rigtig meget i tvivl, for jeg er bange for at det ikke vil gå da vi er meget forskellige. Vi har 2 forskellige trosretninger, og han er meget fest typen og jeg vil egentlig helst sidde hjemme og hygge mig med mine venner og veninder. Jeg har svært ved at se mig selv sammen med ham, både fordi mine forældre kender ham og ikke er så vilde med ham, men også fordi vi er så forskellige.
 
Er han bare en flirt, eller er han en fremtidig kæreste? Hvad kan jeg gøre for at finde ud af om jeg er forelsket i ham? – Håber i kan hjælpe mig.
Mange Hilsner fra mig. 🙂

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år
Tak for dit brev, jeg kan godt høre, at du ikke er helt afklaret omkring dine følelser for drengen, som du har kendt i 5 år. Det kan være rigtig forvirrende - og sommetider opslidende- når man gennem lang tid går og er forelsket on and off i den samme person.

Som jeg forstår det, skriver du, fordi du gerne vil høre brevkassens bud på, om han bare er en flirt eller en egentlig kærestekandidat for dig.
 
Jeg kan jo ikke vide det - men ud fra din beskrivelse, af din usikkerhed, så tænker jeg, at du nok ikke er rigtig klar til at være kæreste med ham..? Måske kunne du spille ærligt ud og sige/ skrive til ham, at du er i tvivl om, hvordan dine følelser er for ham.. Sige at du er rigtig glad for ham, men at hele jeres lange "on-and-off historie har gjort dig i tvivl..? Måske kunne du også nævne nogle af de andre ting, du beskriver her i brevet eller endda vise ham brevet?.

Jeg gætter på, at hans reaktion vil give dig et godt fingerpeg om, hvad du skal vælge... Det er altid meget svært at råde andre om kærlighedsforhold - i hvert fald er det jo i sidste ende dig, der skal tage beslutningen.

Hvis du har brug for lidt mere sparring, er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen, der jo også er for unge. Den har nummer 116 111 og holder åben alle hverdage 11-23 og lørdage 13-17. 

Kærligst fra BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat