Brev

Kærlighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 17 år.

Du lyder som en sød fyr, der hviler i sig selv og jeg er sikker på at du en dag finder en sød pige som forelsker sig i dig.
Som du selv har erfaret kan det dog være svært at finde den rigtige. Når jeg skriver 'den rigtige', mener jeg ikke at der kun er én pige, der er den rigtige. Jeg tror der er mange piger der kunne være den rigtige!

Jeg synes det er sejt at du altid er dig selv for det kommer man længst med. Som du skriver er der nogle piger der helst vil have en 'badboy', men det er altså langt fra dem alle. Der er rigtig mange der mere er interesseret i en sød og sjov fyr, der tør være sig selv.

Jeg kan godt forstå, det ikke er rart at føle sig afvist, men du skal vide at badboys også kan føle sig afvist. Det er helt ok ikke at have lyst til at drikke og gå til fester. I stedet handler det om at søge i de fællesskaber du godt kan lide at være en del af. Måske du har en fritidsinteresse, hvor du også møder nogle søde piger, det kan være godt at have en fælles interesse at snakke om. Eller måske du har nogle venner, der har nogle veninder/søstre, som I sammen kan hænge ud med? 

Hvis du har et godt øje til en pige, kunne måske prøve at invitere hende en tur i biografen, eller på en gåtur ud og få en is. Det kan kræve lidt mod, men jeg tror du har det i dig.

Hvis man søger for meget, kan man også komme til at virke for desperat. Du virker som en fyr der er imødekommende og åben.Jeg tror bare det er svært at fremskynde processen. Prøv at nyde hvor du er i livet, dine venner og hvad du ellers beskæftiger dig med i hverdagen. Hvem ved, lige pludselig står hun måske der, lige foran dig?

De bedste hilsner
Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat