Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kæreste og småkommentarer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige

Hvor er det bare godt, at du reagerer, som du gør.

Du kan jo mærke, at din vens kommentarer føles forkerte og taler ind i den følsomhed, som alle mennesker har. Det er sårbart at vise sig nøgen og være intime sammen. Dine reaktioner er helt forståelige.

Vi har alle ‘magten’ til at såre andre med vores ord. Derfor skal man passe på, hvad man siger. Ordene kan ikke tages tilbage, når de er sagt. Heller ikke selvom ‘det bare var for sjov’ eller man ‘ikke ville gøre noget for at skade.’

Jeg tænker, at du møder ham på den helt rigtige måde: Du står fast på, at det ikke er nok, at han siger, at han ikke vil skade dig.

Faktum er, at han sårede dig. Sådan skal det ikke være; kærester bygger jo hinanden op.

Dét har du forstået, for du virker som en betænksom kæreste og ven – selvom du ind imellem også er lige ved at sige uovervejede ting til ham, som du lykkes med at holde tilbage.

Derfor tænker jeg, at du skal konfrontere ham med dine tre punkter, så han får en chance for at rette op.

Tag afsæt i de tre vigtige punkter, der beskriver netop dét, der føles så nedgørende og nedbrydende for dig.

Når du konfronterer ham, kan det være godt at gå stille og roligt til værks. På den måde undgår man at få et skænderi i gang – det er du jo slet ikke interesseret i. Du vil jo bare have, at han tænker sig om næste gang, han kommenterer på din krop.

  • Sig med rolig og venlig stemme, hvad du har at sige (de tre punkter).
  • Afvent og se, hvordan han reagerer. Måske forsvarer han sig selv. Lyt efter hvad han siger, uden af afbryde. Se ud som om, at du lytter og giv ham tid.
  • Gentag derefter roligt din pointe om, at du ikke kan acceptere hans måde at tale til dig på og hold fast.

Jeg tror, at denne fremgangsmåde vil gøre jobbet – uden I kommer op at skændes. Din ven har jo blot brug for at blive konfronteret med dét, han skal forbedre. Sådan vil det være i et forhold, uanset om det er 14 dage –  eller 14 år gammelt.

Jeg  håber, at denne fremgangsmåde vil hjælpe dig – og ham – til et endnu bedre forhold. For I har det jo grundlæggende godt sammen og har det skidesjovt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

 

 

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat