Brev

Jeg vil godt være kærester men har det pinligt over det

Hej Brevkasse.

Jeg har tidligere skrevet ind og spurgt om det var for tidligt at være kærester i min alder og der fik jeg et rigtig godt svar og siden da har jeg tænkt virkelig meget på hende jeg er forelsket i.

Jeg tør bare ikke spørge hende om hun har følelser for mig.
Men jeg vil rigtig gerne være kærester med hende og jeg tænker hele tiden på hende.
Men hvis vi bliver kærester…

…er vi det første kærestepar på vores årgang/i min klasse og det har jeg det pinligt med.
…hvad vil de andre så tænke?
…er det så endu pinligere når vi også går i klasse sammen?
…skal vi så holde det hemligt for vores venner?
…hvordan siger jeg det så lige til mine forældre? Dem har jeg nemlig heller ikke snakket med om det her pga. jeg syntes det er mega pinligt! Jeg har dog talt med min storebror om det og efter det kan jeg mærke at jeg har det lidt bedre med det.

PS: En ting jeg ved allerede nu:
Vi skal ikke være “kysse-kærester”.
Jeg vil godt bare have at det skal være en man kan holde i hånd med, snakke om andre ting end hvad man snakker med sine venner om og hygge sig med.
Alt i alt vil jeg bare godt være kærester med en der ikke bare er en god men noget mere… og det er hun!

Vh Dreng på 11 år.

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11 år!

Det lyder som om, at hun er en helt særlig pige! Dejligt! Jeg kan godt høre, at du har mange tanker omkring det at skulle være kærester. Det allervigtigste er, at I begge føler jer klar til at kalde jer kærester og ikke kun gode venner. Det er jer, der bestemmer, hvordan I vil være kærester, og hvem der skal vide det. Og meget finder man ud af hen af vejen. Men jeg skal alligevel nok forsøge, at svare dig på dine gode spørgsmål.

Jeg foreslår, at du bygger et venskab op med denne særlige pige. Dér kan du mærke, hvordan pigen har det med dig og hvad hun er parat til. Tag dig god tid og vær glad, hvis I kan tale om særlige ting og have det rart med hinanden. Ud af dét, kan der måske vokse en kærestefølelse frem. Det vil vise sig.

Dét med at blive kærester er noget, man bygger op. Det starter med det, som du siger, at man synes, den anden er noget helt særligt. Der ligger også rare følelser i at være gode venner. Dér skal man også kunne lide hinanden. Måske er I vant til i din klasse, at drenge og piger er gode venner med hinanden, men at være kærester er en ny ting. Jeg kunne forestille mig, at det kun ville være sejt og spændende, at I er de første. Men måske kan du tale med nogle venner i klassen om det inden, så du føler, at de bakker dig op i at være kærester, hvis I beslutter jer for at være åbne om det i klassen? Der er helt sikkert nogle af de andre, der også har tanker om kærlighed og forelskelse.

Det er rart og vigtigt at man kan dele sine tanker med nogle andre, som man kender godt, og som man stoler på. Du kan tale med din storebror. Det er rigtigt godt. Dine forældre har også en gang været i din alder og har tænkt nogle tanker, som ligner dine. Måske kan de huske det, når du taler med dem, hvis du beslutter dig for det. Det kan du tænke over.

Prøv at tjekke de mange breve om forelskelse og kærlighed, der kommer til Brevkassen og Børn Hjælper Børn og tjek nogle af de svar, der kommer fra børnene. Måske kan du bruge mit svar. Måske kan du bruge børnenes svar til dine tanker. Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat