Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kyssede med en til en fest og fandt ud af hun var fuld

Hej, jeg havde kysset med en til en fest og bagefter fandt jeg ud af hun var helt væk. 5 minnutte efter kunne hun ikke engang huske mit navn. Det har jeg det dårligt over, men jeg undrer mig over det morale siden hun var fuld og nok ikke helt kan styre det. Burde jeg kontakte hende og sige undskyld? Hun kommer ikke til at kunne huske mig igen, så jeg kan ikke prøve at komme videre i forholdet, selvom jeg kan godt kan lide hende

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år,

Jeg forstår godt, at du er kommet i tvivl omkring jeres kys, når du oplevede at hun var rigtig fuld. For du har helt ret i, at det selvfølgelig ikke var en god idé at kysse med en pige, som var så fuld. Men den skyldfølelse som du beskriver er også tung at bærer på og derfor vil jeg også gerne prøve at hjælpe dig med den.

Bagefter jeres kys kunne du med det samme se, at hun nok ikke var ved fulde fem. Derfor forstår jeg også godt, hvis du har følelsen af at have gjort noget ved hende, som hun ikke helt selv kunne styre. Måske kunne hun slet ikke det.

Men det lyder også som om, at du fortryder det rigtig meget. Som om, at det først var efter kysset at det gik op for dig. Derfor tænker jeg heller ikke, at du har villet udnytte, at hun var fuld for at få et kys. Men hvis man er kommet til at gøre noget, som man senere fortryder, kan det fylde rigtig meget i ens hoved. Det gør det jo fordi, at man godt ved, at det var forkert.

Derfor har man brug for at gøre noget, så det føles lidt mere forkert. Hvis man har overskredet en andens grænser er det altid en god idé at sige undskyld. På den måde viser man den anden, at man påtager sig skylden for det som skete, men man får også ro i sit eget hoved.

Derfor tror jeg også, at det vil være en god idé at sige undskyld til hende. Det er ikke til at vide, hvordan hun selv har det med kysset eller aftenen. Måske hun selv har været flov over at være fuld eller måske hun faktisk sidder med følelser af, at være krænket. Netop derfor er det måske vigtigt, at du give hende en undskyldning og forklarer, hvad der skete. Har du mon mod på det?

Du skriver også, at du godt kan lide hende, måske det overraskede/chokerede dig, at hun ikke kunne dit navn? Det lyder ihvertfald som om, at kysset betød noget for dig – og det er måske også derfor, at du er blevet ekstra opmærksom på situationen efterfølgende? Fordi du slet ikke havde lyst til at kysset skulle være sådan her. Måske du gerne vil have, at jeres kys skulle betyde noget for hende. Måske du gerne ville have, at hun huskede dig.

Hvis du kan genkende de følelser er det nok ekstra vigtigt, at du tager en snak med hende. Hvis hun sidder med en ubehagelig følelser, kan det være meget svært for jer at starte noget op.  Det kan måske også gå ret galt, hvis du ikke fortæller det, men I har noget kørende eller bliver kærester, og hun så finder ud af, hvad der skete. Så kan det være hun føler, at du har holdt noget skjult. Giver det mening?

Det er nemlig ofte en god idé at komme ud med de tunge tanker for ellers kan de vokse og vokse inden i en. Til sidst kan de blive så store, at det er svært at være i dem.

Derfor er det vigtigt, at du snakker med nogen om, hvordan du har det. For det letter ofte at dele sine tanker og følelser med nogen, og det er helt i orden og OK, hvis du også har brug for støtte. Det kan også være svært, at være den der kom til at gøre noget.

Måske kan dine venner også genkende det? Kunne du have mod på at snakke med nogle af dem om det..? Det kan være, at nogle af dem har prøvet noget lignende eller måske har været dem, der er blevet kysset? 

Jeg håber du har fået nogle ideer til, hvordan du kan få det bedre med det som er sket. Jeg håber også at du vil sætte dig ned og fortælle en voksen om, hvordan du har det. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat