Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har ramt bunden..

Hej bb

jeg er en pige på 14 snart 15

jeg har haft det her lille “crush” på en dreng fra min klasse, vi havde aldrig rigtig snakket sammen. Min veninde havde også et lille crush på ham, og hun skrev allerede med ham og hun spurgte om han kunne lide lide hende og det kunne han. og jeg blev lidt jaloux og skrev så til ham en dag “Hej” til ham og han svarede så og nu mere og mere vi skrev sammen, begyndte vi at skrive i timevis.

Jeg fandt ud af at han også godt kunne lide mig. Han begyndte at betyde alt for mig selvom det overraskende nok kun var et par uger vi havde snakket sammen, men han havde bare et eller andet i sig som fangede mig..

Nu mere vi begyndte at skrive og snakke sammen, kom vi frem til at vi skulle finde en dag sammen, og jeg tror ikke der gik mere end 5 dage før vi skulle være sammen, jeg var rigtig nervøs og spændt, det tror jeg også han var. Min veninde som også havde et crush på ham, blev en del sur på mig og jeg var fuldstændig forvirret for jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var så bange for at miste begge og jeg kom frem til at jeg aflyste med “crushet” så jeg kunne få talt ud med min veninde og måske høre om hun ville ændre mening.

Jeg fik snakket med hende og vi er så tætte så vi havde det sådan lidt at en dreng skulle ikke ødelægge vores venskab. Så jeg fik aftalt en ny dag med “crushet” og vi kom frem til dagen hvor vi skulle være sammen, og jeg var bogstaveligtaget ved at sk*de i bukserne.

Nå men vi kom hjem til ham og vi hyggede os og vi var alene hjemme, vi satte os til at spille lidt fifa for hans skyld. Efter vi havde spillet lidt, slukkede vi og satte os på hans seng og vi sad og snakkede om forskellige ting.

Et øjeblik var det ikke et ord der blev sagt og vi sad bare og kiggede hinanden i øjnene… det varede ikke længe før han kyssede mig, det var så sødt han havde begge hænder på mine kinder og begge vores hjerter hamrede afsted! jeg har aldrig følt som jeg gjorde i det øjeblik.

Et par dage efter havde jeg kun haft ham i hovedet og kunne ikke koncentrere mig om noget!! Men det varede ikke længe før at jeg ikke tænkte på ham på den gode måde..

Nogle af mine tætteste kom hele tiden hen og sagde at han havde sagt til dem at han var skudt i mig. (min veninde er på dette tidspunkt ikke vild med ham mere) jeg var den lykkeligste da jeg fik det afvide men jeg var samtigdig SÅ forvirret for efter vi havde været sammen havde han fuldstændig “glemt” mig, han skrev aldrig mere og han ignorerede mig hele tiden.

jeg blev mere og mere ked af det for han betød så meget for mig og så gjorde han sådan.. Jeg græd hver dag og jeg havde ikke gnisten til livet mere. Jeg skubbede flere og flere af mine venner væk.

En dag fik jeg så en besked fra ham hvor der stod “hej” og jeg smilte over hele mit ansigt, men samtalen stoppede hurtigt. og dagen efter havde min veninde ( hende som havde haft et “crush” på ham) skrevet til ham om han var vild med mig og der havde han skrevet “jeg vil ikke sige vild med” og hun havde så spurgt lidt mere ind til det om hvem han var mest vild med (mig eller min veninde) og han vidste det ikke kan kunne ikke vælge og jeg blev knust for der vidste jeg at løbet var kørt..

den dag idag har jeg mistet begge de er ude af mit liv:( og jeg har virkelig det ikke godt har ikke lysten til noget mere, jeg har ramt bunden!! han er kommet videre, alle mine venner er flyttet skole.. jeg er helt alene!! jeg har ingen og alt jeg så uendeligt har brug for er at ha ham inde i mit liv,,

hjælp mig har brug for at glemme ham hurtigst muligt!!

Vh Anonym

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Anonym.

Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, og at du kan have svært ved at glemme ham. Kærlighed kan være rigtig svær, især når den ikke er gengældt, men lige så svært og hårdt kærligheden kan føles, lige så dejlig og fantastisk kan det også føles, hvis man finder en som gengælder ens kærlighed.

Når man har kærestesorger, kan alt se helt håbløst ud, og man tror aldrig, at man kommer over det, men tro mig, det gør man. En dag vågner man ligesom op, og så kan man pludselig se muligheder igen. Og måske finder man ud af, at man er blevet vild med en anden.

Når du skriver, at du har ramt bunden, bliver jeg nysgerrig på, om det er fordi han ikke har de samme følelser for dig, som du har for ham og derfor føler dig alene, og at du ikke har nogen venner? Måske er der nogle fra din klasse, du kan bruge, eller hvis du går til noget i fritiden, kan du måske bruge dem? Nogle venner kan man bruge til bare at hygge sig med, og andre kan man fortælle hemmeligheder til, så du kan jo prøve at tænke over, om der er nogle, du gerne vil være venner med, og så bruge lidt tid sammen med dem.

Noget, der måske kan hjælpe dig til at glemme ham og få det godt igen, kan være at du prøver (eller lader som om) at du har det sjovt, pjatter med andre, småflirter med drengene, ser film med nogle af dine veninder eller hvad du nu kan lide at gøre. På den måde er du selv med til at ændre din fortælling fra en pige, der ikke kan glemme ham drengen, til en pige der har det sjovt, og sagtens kan hygge sig uden ham. Måske finder du så ud af om nogle dage eller uger, at han slet ikke var så interessant, og at der måske er nogle andre, der er mere interessante.

Det er lidt svært for mig at læse ud fra dit brev, hvad der skete mellem dig og din veninde. Men når du kommer over ham drengen, så kan det være, du kan genoptage kontakten til din veninde, hvis det altså er det, der har gjort, at du har mistet kontakten til din veninde?

Jeg håber, at du kan bruge mine råd - og husk: der er mange søde fyre rundt omkring, mange af dem har vi bare ikke mødt endnu.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat