Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad gør jeg med ham?

Hej BB

Jeg er en pige på 14 år. 🙂

Jeg kan lide en dreng fra 1 klasse over mig. Eller jeg synes han er mega sød og rar, han er moden og ikke som de andre drenge.

De andre drenge fra min skole er umodne og tænker kun på pigers udsende og at komme i seng med dem.

Normalt når der ikke er nedlukning køre jeg sammen med to drenge til gymnastik. Den ene er fra min klasse og den anden er ham jeg kan lide.

Mig og ham jeg kan lide snakker godt sammen når vi sidder i bilen, og ham den anden siger ikke rigtig noget.☺️

Jeg tror virkelig jeg kan lide ham engang har vores ben rørt hindanden on and off hele vejen derhen (45min) og når det sker for jeg sommerfugle i maven og kan kun tænke på ham.

Nogengange sender han billeder til mig af toppen af hans hovede, men det gør han sikkert bare til mange.

Jeg ved ikke om du ved det men der er sådan en “trend” med at man ikke åbner sine snaps (kun de vigtige), men han åbner mine snaps☺️

Men hvad skal jeg gøre for jeg er lidt genert anlagt og det ville være svært for mig og tage det første skridt og skrive lidt til ham.🥺

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg kan ikke klare tanken om at han moske har en anden.

Jeg ved ikke om han kan lide mig…

Hvordan for jeg kontakt?🤔

Jeg svæver på en lyserød sky.🥰

Vh. Den forelskede pige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Mange tak for dit flotte brev, hvor du har været enormt god til at forklare “begge sider” af at være forelsket eller have et crush på nogen.

På den ene side beskriver du nemlig, hvor dejligt det er med sommerfugle i maven og følelsen af at svæve på en lyserød sky, når I snakker eller du tænker på ham.

Men på den anden side, så kan en forelskelse også føles rigtig svært, sådan som du også beskriver. Man kan nemlig få følelser såsom tvivl, bekymringer og generthed. Og det er ikke altid lige sjovt.

Derfor tænker jeg, at det er en god idé at dele følelserne med nogen, så man ikke skal gå med det selv. Og det har du jo allerede gjort ved at skrive brevet her – det er sejt!

Ud fra dit brev fornemmer jeg, at du nok går og tænker: Kan han mon lide mig?

Jeg kan jo desværre ikke fortælle dig, om drengen er forelsket i dig eller kan lide dig. Vi kan gætte en masse på det, men den eneste måde at være sikker er at snakke med ham selv. Men det kan være smaddersvært! Det hører jeg i hvert fald også fra mange andre, der har stået i lignende situationer.

Men du fortæller i dit brev, at han åbner dine snaps – også selvom trenden er, at man ikke åbner sine snaps. Han sender dig også selv snaps, hvis jeg har forstået det rigtigt. Det tænker jeg jo er et godt tegn. Du fortæller også, at I snakker godt sammen.

Du spørger også hvad kan jeg gøre for at få kontakt?

… Og det er bare et super godt spørgsmål. Men det lyder til, at du allerede gør en masse godt. Fx snakker I godt sammen når I kører til gymnastik og snapper sammen.

Det er jo lidt svært, når I så ikke skal til gymnastik, sådan som det var før Corona. Og også når I ikke skal fysisk i skole. Men heldigvis vil det jo på et tidspunkt blive sådan, at I igen kan komme i skole og igen kan komme til gymnastik.

Her kan du måske forsøge at snakke lidt mere med ham. Måske om nogle fælles interesser eller oplevelser fra fx gymnastik.

Nogle synes også det kan være en hjælp, hvis man kan mødes flere sammen. Nu hvor I går på samme skole, har I måske nogle fælles venner, så man kan være flere om at gå en tur, holde en lille picnic, tage i biografen eller andre lignende ting, når det igen er muligt ift. Corona.

Indtil da er det måske en god idé at fortsætte med de gode ting, du allerede gør. Nemlig at snappe og måske også prøve at skrive med ham? Måske kan man også lave nogle ting sammen online såsom at spille spil, se film eller facetime.

Jeg håber i hvert fald, at du vil bruge den styrke og mod, du har vist igennem brevet her, til at give det nogle skud og prøve at snakke mere med drengen, så du forhåbentligt kan få en fornemmelse af, om han også kan lide dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat