Forelsket i en der dobbelt så gammel

Hej bt,

På forhånd tak for at læse dette lange brev.

Jeg er en pige på 16, og lige pt bor jeg i et andet land.. Jeg går på en lokal skole, men er ikke en elev som sådan – jeg får ikke karakterer, jeg er der kun for at lære sproget.

Mit problem er at jeg er vild med en af lærerene på skolen, og har rigtig svært ved at finde ud af om han også føler noget.. Jeg har søgt hjælp ved mine veninder, som også går på skolen, og de mener at der er et eller andet.. Blandt andet fordi han kun snakker til mig, hvis jeg står sammen med andre, kigger efter mig og hvis jeg ikke er der spørger han også om hvor jeg er.

Det jeg egentlig bare har brug for er at høre fra en objektiv vinkel, og derfor vil jeg prøve at forklare hvad der får mig til at tvivle.. Det skal siges at han var min lærer, men ikke er det mere, men stadig arbejder på samme skole..

Da vi havde ham var han altid mere interesseret i hvad jeg sagde, og fx også hvad jeg havde lavet i løbet af ugen, end de andre.. Der var små øjeblikke fx, vi havde øjenkontakt i lang tid, smilede til hinanden og snakkede efter timerne.. En dag sad jeg og snakkede med en veninde omkring kærlighed, i en af hans timer, og han kom og lyttede til samtalen. Lidt efter kom han tilbage og spurgte om jeg havde en kæreste, hvilket jeg ikke har. Jeg spurgte om han havde, hvorefter han sagde nej fordi det ikke fungerede..

Senere tog jeg fat i ham, fordi nogle fra klassen var begyndt at lave sjov med at han altid var så interesseret i mig. Vi snakkede om det, og han sagde at han ikke så på mig på den måde.. De næste par dage ignorerede han mig lidt, men gik så ellers tilbage til at kigge, smile og snakke til mig.

En dag skulle jeg lave en fremlæggelse, kun for ham, og vi endte med bare at snakke om alt muligt.. Han spurgte et par gange omkring at gå ud med venner, men ellers var der ikke mere i det. Vi kom ind på at folk tit sagde til mig at mit hår og mine øjne er kønne (er den eneste blondine med lyse øjne i hele byen, hvor jeg bor) hvorefter han siger at mine øjne også var kønne.. Til sidst sagde han at han godt kunne lide at snakke med ham, og hvis jeg havde lyst kunne jeg møde ham om onsdagen i frikvarteret, og så kunne vi snakke.

Om mandagen spurgte jeg efter hans facebook, og han sagde at han ikke brugte den lige for tiden pga dødsfald (han fortalte om personen), men at hvis jeg anmodede ham ville han bruge den for min skyld..

Onsdag mødte jeg ham i frikvarteret, og vi snakkede lidt om personen (han var meget trist, og fortalte mig om personen, og sidste gang de snakkede) og derefter snakkede vi om det med facebook. Han sagde at andre også havde sendt en anmodning, men han ville kun acceptere mig, da det hele er anderledes med mig, så han ville gøre det i ferien så ingen ville blive mistænksomme.. Han nævner at jeg ser køn ud på billedet, men ikke så meget andet..

Næste pause møder jeg ham igen og han fortæller at han fandt en måde at acceptere mig så ingen kunne se det.. Efter et stykke tid hvor ingen sagde noget, sagde jeg at jeg ville gå fordi jeg ikke ville kede ham, han sagde så “Nej, du keder mig slet ikke..

Faktisk sad jeg og ventede på at du kom for at snakke med mig”.. Inden det ringede sagde han at vi skulle lave noget inden jeg tog afsted, og jeg svarede at det kunne være hyggeligt. Han sagde at jeg nok skulle sige at han var en elev, så der ingen problemer var. Jeg sagde til ham at jeg nok bare ville sige at han er over 18, hvilket han i den grad er… Han er over 30..

Jeg mødte ham igen efter skole, hvorefter han så siger at han ville acceptere mig på facebook, fordi nu jeg var der kunne han ligeså godt gøre det mens jeg så det. Han sidder og kigger lidt ned i telefonen, og siger at jeg er køn på billedet, men jeg svarer at det kaldes en god dag og makeup.. Han sagde så at det var ikke rigtigt, at jeg var køn og som man siger på spansk “El bonito es bonito” (Det smukke er smukt).. Jeg sagde et eller andet, og han sagde at han elsker når jeg snakker spansk (normalt snakker vi engelsk til hinanden, da han er engelsklærer)..

Her inden weekenden spurgte han om mit nummer, da det ville være nemmere end at skrive på facebook og så kunne jeg skrive når jeg ville, men jeg havde ikke min telefon på det tidspunkt.. Da jeg fandt ham igen havde han ret travlt, så fortalte at jeg ville finde ham efter weekenden..

Der er 2 uger tilbage af skolen, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg vil gerne snakke med ham, og vil også gerne lære ham bedre at kende.. Problemet er at jeg ingen anelse har om han virkelig mener de ting han siger.. Mit spørgsmål er nok om jeg skulle hoppe ud i det? For tror virkelig ikke jeg kan glemme.. Prøvede at glemme det da jeg fandt ud af hvor gammel han er, men som i kunne læse jer til virkede det ikke helt.. Er derimod faldet dybere..

(Det skal siges at jeg aldrig ville gå med til noget jeg ikke var med på.. Og det er første gang at jeg føler noget for en der er ældre)

Med venlig hilsen,
Den meget forvirrede pige..