Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket eller ej?

Hej.
Jeg er en dreng på 16 år. Jeg skriver, fordi jeg er meget i tvivl om jeg er forelsket. Jeg går på efterskole. Der er den her pige, som bare er sindsygt dejlig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hende, men jeg føler ikke at jeg har følelser for hende. Hun har skrevet at hun rigtig godt kunne lide mig, også har følelser. Jeg elsker at være sammen med hende og kan ikke lade være med at smile når hun gør.

Jeg føler også at hun er meget interesseret i mig, når hun spørger ind til mig osv. Det er ikke kun mig der skal underholde og holde samtalen i gang. Jeg var sammen med hende i weekenden, hvor det sneede og vi byggede en snemand. Det var skide hyggeligt og klart et minde der vil blive i mit hjerte for nu.

Vi begyndte at snakke meget for ca. 3 uger siden, lige efter jeg slog op med min eks kæreste. Jeg tænkte ikke på min eks på samme måde. For at være ærlig, var jeg kun sammen med min eks, for at have en pige at hygge sig med seksuelt og kysse osv.

Men med pigen nu tænker jeg på hende på en anden måde. Jeg savner hendes selvskab, sådan ca. altid, når jeg ikke er sammen med hende.

Problemet er at jeg ikke ved om jeg er forelsket i hende eller om jeg bare kan lide pigen.

Der er en anden pige på efterskolen som er rigtig dejlig, men det er mest uden på. Hendes krop er dejlig af, især røven;) Indeni er hun lidt tør og ikke med på så meget.

Men efter at jeg har fået noget med hendes veninde er hun blevet rigtig interesseret i mig.

Hendes gamle flirt og hende skrev rigtig meget sammen, men til ham sendte hun aldrig billeder over snapchat af hende i bh. Første gangg jeg skriver til hende at hun ingen patter har (for sjov), sender hun en video af hende i bh. Det virkede lidt mærkeligt. Hun har ladet mig se hende private snap, med billeder af hende i kun undertøj… Det er som om at når jeg ikke prøver på hende er hun mere interesseret i mig.

Når vi ligger i hende og hendes roomies seng, lægger hun op til at jeg tager på hende og hun skifter tøj lige foran mig, men jeg er jo ikke interesseret i hendes personlighed og kan meget bedre lide den anden pige. Jeg tænker endda på den anden pige, når jeg er sammen med den “lækre pige”.

Problemet her er at jeg er meget pigeglad, hvilket ikke er en god ting, når jeg gerne vil være sammen med den anden pige.

Undskyld hvis det er virkelig rodet og kompliceret, men det er mit bedste.

Jeg ville blive meget glad, hvis du kan svare på om du tror at jeg er forelsket eller om jeg bare endnu en gang vil have noget “efterskolehygge”.

Lyder det som om at jeg har følelser for hende eller ej?

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16

Kærlighed og forelskelse kan godt være lidt forvirrende nogle gange. I sidste ende er det dig selv, der skal mærke efter, hvad du føler for pigerne på din efterskole. Men du har været rigtig god til at beskrive, hvordan du har det. Jeg synes faktisk slet ikke, at dit brev er rodet og kompliceret. Og jeg vil meget gerne komme med et bud på, hvad jeg tror.

Hvis vi starter med hende pigen, der er mest dejlig udenpå. Jeg tror, at du har helt ret i, at du måske er mest interessant for hende, når du bruger tid sammen med hendes veninde. Det lyder som om, at hun måske synes, at det er jagten på dig, der er spændende.

Samtidig beskriver du også, hvordan du egentlig godt kan mærke, at det mest er “udenpå”, at du synes, hun er dejlig. Hun gør også rigtig meget for at pirre og tænde dig, når hun prøver tøj foran dig og sender video, hvor hun er i bh. Det kan være svært ikke at blive påvirket af.

Så er der hende, du har bygget snemand med. Når jeg læser dit brev, er det tydeligt, at I begge har det dejligt i hinandens selskab. Og på dit brev lyder det også som om, at hun betyder mere for dig end din ekskæreste. Så på dit spørgsmål, om det lyder som om, at du har følelser for hende, må jeg svare ja.

Det, du måske skal overveje, er, at du er meget pigeglad. Det er mange drenge på din alder. Men det kan jo rigtig nok godt give lidt problemer, hvis man ikke styrer det. Hvis du er interesseret i et forhold med pigen, kan det godt gøre det lidt mere kompliceret, hvis du samtidig har lidt kørende med hendes veninde. Det kan måske få pigen til at føle, at du ikke er rigtig interesseret i hende. Og så trækker hun sig måske?

Jeg håber, du har kunnet bruge mine overvejelser. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke fremover i kærlighedslivet. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe på 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat