Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

forelskelse

jeg er forelsket i en dreng min bedste veninde kan lide……

igår mødtes vi med ham og hans to venner og min veninde siger at han heletiden kiggede på hende

men hvergang at jeg kiggede på ham så kiggede han på mig

han kiggede heletiden på mig

hvad skal jeg gøre jeg

tørre ikke at sige det til hende

hjælp mig!!!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvad du skal gøre. Det er aldrig sjovt at være forelsket i den samme person som ens bedste veninde, så det er godt du skriver herind.

Du lyder som en god veninde, der gerne vil forhindre, at det ødelægger jeres venskab.
Ud fra dit brev forstår jeg det som om, at din veninde ikke ved, at du også er forelsket i den dreng, hun godt kan lide? 

Jeg tænker derfor, at det vigtigste er, at du får en snak med din veninde om, at I begge to er forelsket i den samme.

Du kan måske fortælle hende, at det er svært for dig, og at jeres venskab betyder meget for dig. Måske kan i få talt om, hvad I skal gøre, hvis han også er forelsket i én af jer?

Kærlighed er jo altså bare svær at styre. Man kan hverken styre, at man pludselig er vild med den samme, som ens veninde.
Og man kan heller ikke styre, om man bliver vild med den ene veninde, eller den anden. Hvis I tænker på dét, kan det være, at I to sammen skal finde ud af, hvordan I passer på jeres venskab, uanset hvad han måske vælger. Eller hvis han måske ikke har lyst til at have en kæreste.

 Kunne du forestille dig, at have sådan en snak?

Måske finder I sammen ud af, at det er okay, at én af jer bliver kærester med ham, og at det ikke vil gå ud over jeres venskab.
Det kan også være, at I finder ud af, at det er for svært for den, der ikke bliver kæreste med ham.

Når man selv er vild med en person, kan man godt føle, at han hele tiden kigger på én. Måske fordi, at man retter sit fokus derhen og hele tiden leder efter tegn på, at han også godt kan lide én?
Det lyder som om, at både du og din veninde har oplevelsen af, at han hele tiden kigger på jer. Jeg tænker derfor, om det kunne være en idé at I taler med fyren om, hvordan I har det med ham? Enten sammen, eller hver for sig.

Måske er det rart for jer at vide, hvordan han har det. Det er selvfølgelig vigtigt at være klar over, at det også kan være, at han ikke siger det, I gerne vil høre. Og så er det rigtig rart, at have en veninde at tale med det om.

Jeg håber, at du har mod på at tage snakken med din veninde.

De varmeste hilsner fra BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat