Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelskelse

Hej børne telefonen
jeg har ikke rigtig prøvet det her før men gør det alligevel der er en pige der hedder N jeg kan godt li hende men ved ikke hvordan jeg skal sige det og jeg bliver navøs var gang jeg skal snakke med hende og så er vi naboer men jeg tør stadig ikke hvad skal jeg gøre ?:)

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ”dreng på 11 år”.

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen.

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det lyder som om, du er blevet forelsket i ”N”. Det er jo en rar følelse, selvom den ind imellem kan være svær at håndtere. Du skriver, at du bliver nervøs, når du skal snakke med hende… Det er helt naturligt, når man er forelsket… Man har måske sommerfugle i maven, og det kan være svært at sige det, som man egentlig havde tænkt sig…

Du spørger i dit brev om, hvordan du får mod til at sige til hende, at du godt kan lide hende… Jeg tænker, at de fleste synes, det er svært at sige sådan noget direkte til en person, men så kan man starte med at vise det, og derved måske samle sig mod til senere at få det sagt.

Hvis I bor lige ved siden af hinanden, så er det måske en idé at spørge hende, om hun vil med en tur på kælkebakken eller måske bare med ind og bage pandekager og drikke en kop kakao… På den måde viser du hende, at du har lyst til at tilbringe tid sammen med hende. Måske kan du senere hen invitere hende en tur i biografen/ hjem og se en film… Så kan I ligesom lave noget sammen, og måske kommer der mere mod til, så du en dag kan fortælle hende, at du synes hun er sød, eller at du godt kan lide hende. Du kan måske bare starte med at sige, at du synes det er rart at være sammen med hende…

Hvis du har lyst til at snakke lidt videre, så kan man snakke med en anonym voksen på Børnetelefonen på tlf. nr. 116 111, hvor der sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17. Der er også lidt tips at hente under vores tema om forelskelse. Det kan du evt. tjekke ud her >>.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat