Kære dreng på 17 år, tak for dit brev om "ensomhed og forelskelse".
Det er da ikke rart, hvis du har oplevet, at hende du var forelsket i, ikke har opført sig ordentligt over for dig! Det ser ud som om, du føler dig svigtet af hende, men samtidig har et ønske om "at komme videre". (Mon det er rigtigt forstået?)
Når du skriver, at du ikke tør snakke med dine forældre om det, kan jeg ikke rigtig finde ud af, hvad det kan skyldes? Er du genert ved at skulle tale om sådan noget som forelskelse - og svigt? Eller har du prøvet før og så ikke syntes, at de sådan rigtig forstod dig?
Det er svært for mig at komme med nogen egentlige råd til hvordan du kommer videre på baggrund af det, du skriver, fordi det er så forskelligt fra person til person, hvad der virker. Så hvis ikke mine forslag virker brugbare, så vil jeg foreslå dig fx. at kontakte BørneTelefonen og fortælle noget mere om din situation - altså både det at du (måske) føler dig svigtet, dit forhold til dine forældre, og det at du ikke synes, at du har nogen venner.
I første omgang kan du måske prøve at tænke over, hvad der ville være anderledes i dit liv, hvis det lykkedes for dig at komme videre..? Hvad ville du tænke, gøre, føle anderledes end nu... Det kan måske virke lidt sært, men hvis du først har et godt billede af, hvordan dit liv helt konkret ville være anderledes (og hvilken forskel, det ville gøre for dig), så bliver det ofte også nemmere at lægge mærke til de små fremskridt, der viser en, at tingene begynder at gå i den rigtige retning.
Det er nemlig sådan, at der i de allerfleste tilfælde, er dele af ens liv, hvor der er undtagelser. Hvor problemet er glemt, eller hvor det fylder mindre. Hvis du kan prøve at lægge mærke til nogle af de undtagelser, der sikkert også er i dit liv- hvor du ikke spekulerer over, hvordan du kommer videre, så kan du måske prøve at arrangere det sådan, at du bevidst gør nogle af de ting, som virker for dig (eller undlader at gøre nogle af de ting, som du ved ikke virker..)
Nogle mennesker synes, at det at dyrke motion- at bruge deres krop hjælper dem til at koble af og få tankerne væk. Andre gør noget helt andet. Det kan være svært at sidde med de her overvejelser alene, så hvis ikke, der lige er nogen, du ville have mod på at snakke med om det her, så vil jeg foreslå dig at søge lidt mere direkte rådgivning. Det kunne fx. være på UngeChatten, som du finder her på hjemmesiden.
Mange hilsner fra BørneBrevkassen
