Trist over at gå i skole.
Hej bb.
Jeg er en pige på 16 år og går i folkeskole, 9 klasse.
Jeg har et problem med at tage i skole, eller jeg ved ikke helt om det er et problem, da jeg ofte får ondt i maven ved at gå der.
Jeg har det lidt svært ved at stå op om morgen og når jeg ser at jeg kommer for sent eller tiden er over mødetiden, så bliver jeg hjemme og sover.
Det er sådan at når jeg sidder i bussen og er på vej til skole, så står jeg ikke af, jeg bliver siddende i bussen, for jeg får det så dårligt ved at tage i skole.
Jeg har ikke været i skole i en uge nu og mine forældre tror at jeg har været i skole, men sandheden er, at jeg ikke har været i skole, men bare kørt rundt alle mulige steder. Da jeg ikke har været i skole i mange dage, så tænker jeg om hvad jeg dog skal gøre, forstår ikke hvorfor jeg er blevet sådan..
Jeg bliver så ked af det, for jeg tror egentlig bare at jeg tænker for meget på min fremtid, da jeg så meget gerne vil komme på gymnasium og ikke skuffe mine forældre.
Jeg tog 3 depressionstest, det svarede at jeg har åbenbart “svær depression” på dem alle 3. Jeg er virkelig bekymret og aner intet, får nærmest lyst til at græde når jeg skal på vej til skole, da jeg er bange for at der skulle ske noget dårligt.
Vil ikke have mine forældre skal vide at jeg ikke har været i skole pga at jeg har været så ked af det.
Jeg føler også bare at jeg er begyndt på at være dårlig til alle fagene. Jeg tør ikke at række fingeren op, hvis læren spørger om noget og jeg så svarer forkert, så ville min klasse nok grine af mig og sige “Ej, ved du ikke hvad det er? Er du dum?”
Og jeg er så nervøs når jeg sidder i klasse, det som om jeg fatter ingenting, selv når jeg læser en bog så forstår jeg den ikke rigtigt. Jeg forstår INTET!
Og det virkelig nederen, for jeg er træt af det, har brug for hjælp. Jeg kan seriøst ikke mere. Det som om jeg er bange for alting, og ikke har lyst til noget.
Hvis jeg fortæller mit problem til min lærer eller nogen, så er jeg bange for at de siger det til mine forældre, da jeg ikke vil have de skal blive sure på mig.
Hilsen den triste pige..
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
sådan taler du med en voksen om det der er svært
Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?
Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?
Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.