Hej 16 årige.
Tak for dit brev. Det er virkelig stærkt af dig at nå ud efter hjælp, når du har det så svært som nu.
Du står i en meget svært situation, men har holdt “hovedet koldt” og skrevet herind. Du vil gerne have svar på, hvad du kan gøre og hvor du ellers kan søge hjælp. Jeg vil gerne give dig nogle råd.
Du fortæller, at du føler dig “fanget” derhjemme, og samtidig undlader at deltage socialt, trækker dig fra veninderne, og det må være en svær situation for dig. Jeg kan godt forstå, at du føler dig alene og ensom.
Jeg bliver nysgerrig på, hvad der kan være årsagen til dette? Skyldes det udelukkende, at du er vendt hjem fra efterskolen før tid? For lad mig understrege, det er IKKE et nederlag.
Mange unge skriver til os, at de har det svært på efterskolen. De har det svært og føler sig utrygge. Og så er det ok, at vælge om. At tage hjem igen.
Jeg kan forestille mig, at I nok havde en masse forestillinger om et år på efterskolen. Men nogle gange går tingene ikke som planlagt, og det er okay. Jeg tænker, at du og dine forældre gjorde det rigtige ved at lade dig stoppe og vende hjem.
Det er vigtigt, at ingen føler sig alene eller uønsket, og din beslutning om at komme hjem tyder på, at du træf en vigtig beslutning for dig selv. Godt gået!
Nu er du hjemme igen
At flytte hjem til dine forældre igen, selv efter kun få måneder væk, kan også være en udfordring. Men jeg får lyst til at sige, at det er meget forståeligt at du har brug for omsorg og nærhed for at komme på fode igen, især efter en svær tid på efterskolen.
Det er okay at føle sig usikker på sociale relationer og føle sig “tyndslidt.”, som du beskriver. Og det er vigtigt, at der er nogen omkring dig, der kan hjælpe dig og støtte dig. Det lyder ikke helt som om, at det er sådan hjemme hos dig lige nu.
Din mor har svært ved at rumme dine svære følelser
Jeg kan se, at din mor synes at have vanskeligheder med at håndtere dine følelser. Det virker som om, hun måske ikke helt forstår, hvordan man lytter ordentligt. Det ser ud til, at hun reagerer ved at blive irriteret og kalde dig doven i stedet for at forsøge at forstå, hvordan du virkelig har det.
Det må føles meget hårdt, og jeg kan godt forstå, hvordan din mors ord kan give dig følelsen af at være alene og ikke vide, hvor du skal flygte hen.
Hvis man ikke føler sig tryg derhjemme, kan det blive svært at ‘bygge’ sig selv op igen. Derfor har jeg også lyst til at fortælle dig, at det bekymrer mig, at din mor taler til dig på den måde.
Din far er bekymret for dig.
Måske forstå han dig lidt bedre? Er det muligt, at du kan få lidt dybere samtaler med ham, uden at din mor behøver at blive involveret? Det lyder til, at du og din far er lidt i samme “båd”, når du beskriver, at din mor også tidligere har været lidt efter ham.
Måske du kan spørge ham, om I to skal tage ud og købe julegaver sammen – uden din mor. Mens I er ude, kan du så fortælle ham, at du synes det er svært at komme hjem igen efter efterskolen.
Du beskriver, at du allerede har følt dig tvunget til at sige lidt, for at komme ud af en diskussion. Så måske du kan uddybe det, du allerede har sagt?
Du gør så meget allerede
Du er godt på vej til at deltage i online skole og har sågar fået et job, som du skal begynde på. Det lyder super godt, og selvom jeg ikke ved alting om, hvordan du har det, så tænker jeg slet ikke, at du lyder doven. Tværtimod.
Nogle gange er det rigtig godt, at starte på at face andre mennesker, ved at have et arbejde. Et arbejde, hvor man ikke hele tiden skal leve op til sociale “regler,” men bare skal gøre sit arbejde. Derfor forestiller jeg mig også, at det måske kan være en god start for dig.
Men det er vigtigt, at du ikke går så meget alene med dig selv og dine svære følelser. Har du tænkt på om du er ærlig omkring hvordan du har det, overfor dine veninder?
Det er en stor styrke at være sårbar og åbne sig for sine tætteste venner. Måske, hvis du finder styrken til dette, vil de kunne forstå dig, og passe bedre på dig.
Det er ikke din skyld, at efterskolen ikke var som du troede. Du har ikke gjort noget, der giver grund til at du skal være alene og være ked af det. Derfor håber jeg også, at du vil række ud til dine tætteste venner. Tror du, at du vil kunne det?
Din læge kan også hjælpe dig
Det er svært for mig at vide, om du er på vej ind i en depression. Men jeg vil råde dig til at lave en aftale med din læge, så vedkommende kan få et “kig” på dig, hvis du har brug for det.
Eftersom du er 16 år, vil det være meget naturligt at du gør det uden om din mor, hvis det er det, som du har mest lyst til. Måske kan du få en ærlig samtale med din læge, så han/hun kan vurdere din mentale tilstand og evt. hjælpe dig til hvilke muligheder du har. Hvad tænker du om det?
Telefonnr. på din læge står på dit gule sygesikringskort.
På Mindhelper, kan du også finde nogle råd til, hvordan du kan dele dine svære tanker med en ven. Mindhelper har også mange andre gode råd, som måske kan hjælpe dig. Tag et kig på siden, hvis du har lyst!
Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver. Her kan du få en god samtale og måske mere konkret hjælp.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
