Jeg har ødelagt min fars fødselsdag

Hej BørneTelefonen. Min far havde fødselsdag igår, og det gik godt indtil da vi skulle på restaurant og derefter i biografen. Jeg er blevet vegetar for et par uger siden og spiser derfor ikke noget kød. Det har mine forælder det ret svært med men har accepteret det. De syntes at det er unødvendigt, og min mor bliver ved med at spørge “kan du ikke bare spise kød en gang i mellem” men det er ikke derfor at jeg blev vegetar.

Nå men så på vej til restauranten var jeg stadig i gang med at gøre mig klar da jeg ikke nåede det derhjemme. Min halskæde ryger så ned i hullet ved selerne i bilen og jeg panikker helt fordi at det er en halskæde fra Thailand der betyder meget for mig. Min far sagde til mig at vi ville finde den senere, jeg havde på fornemmelsen at vi ville glemme det men jeg prøvede virkelig på at huske det til senere.

Mig og min søster skulle sættes af et andet sted før restauranten fordi at jeg skulle købe noget inde i centeret, og mine forældre ville derfor tage i Ikea først og der ville de også købe en klods med til opladere for mig. Da vi mødtes ved restauranten blev min far utroligt sur over at jeg syntes at prisen for klodsen var dyr og han sagde at jeg bare skal brokke mig hele tiden osv. det var en af grundene til at jeg er sikker på at jeg ødelagde hans fødselsdag. Min far havde fundet en restaurant i hele centeret som har vegetarisk mad og da vi fik vores mad fik jeg en vegetar burger da der ikke var andet vegetarisk mad.

Jeg kan normalt overhovedet ikke lide burgere ikke kun pga smagen men også fordi at der er så mega svært at spise en burger på grund af alt det der er indeni ryger ud når jeg tager en bid. Det var meget svært at spise denne burger så det meste ryger ud af burgeren så derfor er der kun bøffen tilbage. Jeg kan virkelig ikke spise sådan en vegetar burger alene da det smager alt for kedeligt, og den smagte jo selvfølgelig ikke som en rigtig bøf. Det blev min mor mega sur over, og så blev min far sur fordi at min mor blev sur. Det er en af grundene igen. Det ødelagde det også lidt, men jeg syntes virkelig ikke at det smager godt at spise sådan en vegetar bøf alene uden noget.

Hele biografturen gik fint indtil vi kom hjem. Der havde vi selvfølelig glemt at tage halskæden med, og det fortalte jeg min far og han sagde at vi ville gøre det i morgen, og det var selvfølgelig træls og det kunne han så se på mig, men jeg sagde at det var fint fordi at jeg ikke orkede at skændes længere. Han blev mega sur over at jeg så trist ud så han insisterede på at gå ud i bilen i frostvejr og mørke.

Jeg blev ved med at sige at det var okay og satte mig ind fordi at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre og så råber min mor at jeg skulle gå ud til ham og hjælpe ham så det gør jeg. Da jeg kommer ud er han allerede i gang med at lede og det tog lidt tid før han fandt den. Han sagde derefter “hvordan ender det her lort overhovedet dernede” hvilket gjorde mig endu mere trist. Jeg forstå virkelig godt at han blev sur over at han skulle gøre dette på hans fødselsdag, men han vidste hvor meget denne halskæde betød for mig.

Vi gik indenfor, og jeg begynde næsten at græde, da jeg går ud på badeværelset for at gøre mig klar til at gå i seng. Ham kommer ud foran badeværelsesdøren for at fortælle mig at jeg overhovedet ikke er taknemmelig, og jeg ikke værdsætter noget og at jeg har været mega flabet overfor ham og min mor hele dagen og jeg er ikke uenig med ham undtagen det med utaknemmelighed.

Jeg har VIRKELIGT prøvet at vise taknemmelighed da de har givet mig så meget, penge, og mere. Jeg skylder dem 2000 for en iPad som jeg nu sælger da jeg fortryder at have købt den. Igår på restauranten sagde de at jeg bare kunne betale dem 1000 kroner i stedet for 2000 fordi at de også betaler 1000 kroner for noget som min søster skylder dem for. Jeg blev meget glad og sagde mange gange tak.

Det nævnte han også senere på badeværelset, at jeg slet ikke var taknemmelig for de penge fordi at jeg er flabet, men det er slet ikke sandt. Jeg var virkelig taknemmelig og glad for det. Han sagde at hvis det bliver ved, kommer de ikke længere til at betale for noget eller give mig noget hvilket jeg absolut forstår. Men det gjorde ondt at høre det fra min far som aldrig nogensinde taler med mig i løbet af dagen, aldrig spørger om jeg er okay.

Han er der bare som min far intet andet. Det gør ondt. Jeg har ikke talt med ham siden Igår ved badeværelset og for at være ærlig har jeg heller ikke lyst lige nu. Jeg græd resten af natten, da jeg er klar over at ikke kun har jeg ødelagt min fars fødselsdag, men også fordi at jeg er blevet endu mere klar over at min søster er det barn de gerne ville have, og jeg er det modsatte.

Det gør utroligt ondt, og min søster ved også at hun er det barn de gerne ville have. Hun er yndlings barnet, og det er nærmest som om at hun udnytter det. Hun taler heller ikke nogensinde med mig, det er kun mig der taler med hende. Jeg håber at mit brev gav mening, og jeg håber at i kan hjælpe mig.

De bedste hilsner fra pigen på 16 år