Kære teenager. Tak for dit brev, det er rigtig godt, du har skrevet hertil, for det lyder ikke som om, du har det så godt for tiden. Jeg kan læse, at du føler dine forældre styrer dit liv, og at ville ønske du kunne få et større frirum til at gøre dig dine egne erfaringer. Den frustration ved jeg, du deler med mange andre, og det er meget tit en svær proces (både for de voksne og den unge) at finde balancen. Jeg kan også forstå, at du tidligere har haft spiseproblemer og selvmordstanker. Måske kan det også have betydning for, hvordan dine forældre reagerer nu..? Har du mon været i behandling for det? Var dine forældre mon involverede i din behandling dengang? Uanset, hvordan du kom igennem det, så tænker jeg, at det måske kan være en del af forklaringen på, at de er blevet overbeskyttende og kontrollerende? Måske ville det være en hjælp, hvis du kunne vise dit brev og mit svar til dine forældre? Så kunne I bruge det, som oplæg til en snak? Jeg synes nemlig, at dit brev giver et rigtig godt indtryk af, hvordan du har det. Så kunne du måske også spørge dem, hvad der skal til, før de er villige til at stole lidt mere på dig og i højere grad give slip og lade dig være mere fri..? Har du mon talt med andre om dine frustrationer i forhold til dine forældres overbeskyttelse? Hvis du har det, så kunne du måske også, få den eller de personer til ”at tale din sag” og derigennem vise dine forældre, at de kan stole på dig, at de kan regne med din fortrolighed, din ærlighed? Det er jo ikke sikkert, din mor – eller far har nogen fornemmelser for, at dit liv lige nu er så svært, som du føler det er? Hvis du betroede dig til hende/ til dem begge, så tænker jeg, at hun/de ville blive glad for dine betroelser..? Jeg gætter på, at dine forældre - hvor irriterende det end måtte være- prøver at gøre det bedste for dig..? Jeg tror, de bekymrer sig, og en sådan bekymring forsvinder nok først, når de kender til dine tanker og dermed bliver mere trygge ved dit liv..? Derfor tænker jeg, at det nok vil kræve en stor åbenhed fra din side og derfor er initiativet, til en samtale, nok også nødt til at komme fra dig... Når du ønsker dine forældre skal give dig større frihed, en større selvstændighed, så tror jeg, du må vise dem, at du er moden nok til at vurdere og beslutte flere ting i dit liv. Det er en tillid og fortrolighed I nok sammen langsomt skal opbygge. Hvis du synes, det er for svært, at tale med dine forældre, så kunne du måske først prøve at tale med en anden voksen, du har det godt med? Du kunne også prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis at ringe, du kan være anonym og her sidder flere voksne, som du kan tale med. De bedste hilsner BørneBrevkassen
