Overbeskyttende far

Kære pige på 16 år,

Tusind tak for dit brev. Hvor lyder det dejligt med sådan en tæt familie. Du beskriver din situation rigtig godt, og det lyder bestemt ikke rart at være “klemt inde i en boks”, som du så fint skriver. Så jeg vil prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Selvom du nok allerede ved det, så ligger der nok en masse kærlighed til grund for, at dine brødre og din far er så beskyttende overfor dig. Men derfor kan det stadigvæk være lidt for meget af det gode. Der er mange unge, som skriver, at de oplever at blive overvåget og overbeskyttet derhjemme, så du er slet ikke alene om at have det sådan.

Du har nogle rettigheder, selvom du bor derhjemme. Du har blandt andet ret til et privatliv, at blive behandlet med respekt og at bestemme over din egen krop. Det lyder som om, at du har en kæreste, som er meget forstående, og det er godt at høre.

Men du skriver, at dig og din mor nærmest skulle overtale din far og dine brødre til, at du måtte have en kæreste. Det er jo ikke okay, da det er din egen private sag. Det lyder heller ikke fair overfor dig, at du ikke kan lave noget med din kæreste, uden at skulle tænke over, hvordan det påvirker din far og brødre.

Det kommer jo sådan set ikke dem ved. Så jeg kan godt forstå, at det frustrerer dig.

Det er dejligt at høre, at du kan snakke med din mor om det hele. Det er også rigtig sejt, at du allerede har forsøgt at pointere alt dette overfor din far. Det viser mig, at du er god til at mærke efter inden i dig selv, og at du har forsøgt at sige fra.

Hvis du har mod på det, kunne du eventuelt vise dem dette brev? Eller skrive et brev til dem, som indeholder de pointer, du synes er vigtige, at de får af vide? De behøver jo ikke vide noget om din situation med din kæreste, men jeg synes det er vigtigt, at du får sagt til dem, at de er over stregen.

Måske kan et brev gøre det nemmere at få sagt de ting, du går rundt med, uden at de afbryder dig. Det kan også være, at et brev kan gøre, at de tager det hele mere seriøst? Eventuelt kunne du snakke med din far og mor uden dine brødre, som kunne gøre det hele nemmere at få sagt?

Det kan være, at din mor kan være med til at støtte dig i samtalen, og at din far på den måde kan se, at du mener det alvorligt. Herefter kan du snakke med dine brødre alene, hvis du har lyst til det. Det kunne være, at det var nemmere at få sagt alt det, du gerne vil, hvis du snakker med familien på denne måde.

Det lyder som om, du godt ved, at de gør det af kærlighed. På den måde kunne det også være godt at få sagt til dem, at du i virkeligheden synes at kærlighed handler mere om at give hinanden plads. Giver det mening?

Måske har I forskellige opfattelser af, hvad kærlighed i familien vil sige. Her har du mulighed for at fortælle dem, at du er glad for, at de passer på dig, men at du har brug for mere plads for at kunne vokse og finde ud af, hvilket menneske du er.

Du lyder som en meget fornuftig pige, som savner sin frihed. Og det er så godt, at du har taget første skridt i retning af denne. Jeg håber mit brev har givet dig mod på at tage det næste skridt – og få sagt endeligt fra overfor din far og dine brødre. Derudover så håber jeg, at I fortsat kan være en tæt familie fyldt med kærlighed – og plads – til hinanden.

Kærlige hilsner BørneTelefonen